Mette F. fremlagde terrorplan på 11 punkter

Oven på terrorangrebet i København fremlægger justitsministeren nu myndighedernes håndtering af sagen

Her bliver Omar El-Hussein begravet

Lørdag den 14. februar skød og dræbte den radikaliserede muslim Omar El-Hussein to mennesker og sårede seks betjente. Episoden, der udspillede sig i København, betegnes som det værste terrorangreb på dansk jord i nyere tid.

Efter angrebet har myndighederne arbejdet på en redegørelse af forløbet frem mod det blodige angreb. Det har de nu afleveret, og det fremlægger justitsminister Mette Frederiksen nu på et pressemøde.

Her fortæller hun blandt andet:

- Det står klart at vores myndigheder har kendt til gerningsmanden mange år før terrorangrebet. Der er områder hvor vi kan og skal gøre det bedre. Der er behov for et kritisk eftersyn. Jeg vil nu fremhæve 11 punkter, siger justitsminister Mette Frederiksen (S).

Hun oplyser, at redegørelsen af myndighedernes håndtering af selve terrorangrebet først kommer om nogle uger, da politiet havde brug for mere tid til at udføre deres arbejde grundigt.

Der skal strammes op

Hun fortæller at de 11 punkter blandt andet tæller prøveløsladelse, samarbejde mellem myndigheder, brugen af samfundstjeneste og radikalisering i fængslet.

- Det er vigtigt, at myndighederne inden for murene arbejder godt sammen med myndighederne uden for murerne. Vi vil ikke have, at indsatte lander mellem to stole, siger justitsministeren.

Hun fortæller, at Kriminalforsorgen også skal blive bedre til at indsende rapporteringer om radikaliserede indsatte til PET. Det kunne eksempelvis være en indsat, der hylder Islamisk Stat eller giver udtryk for radikale religiøse holdninger. Samtidig skal der også arbejdes mere med forebyggelse, eksempelvis samfundstjeneste for kriminelle, der endnu ikke er blevet forhærdede.

Terror kan ikke forhindres

De 11 punkter er dog endnu kun nedskrevet i justitsministerens tale og ikke i lovgivningen. De kan derfor ikke træde i kraft endnu, så de kommer muligvis kun til at gavne borgerne ud i fremtiden. De forudsætter nemlig en ændring af lovgivningen, og det kræver lovgivningsarbejde samt et flertal i Folketinget.

Mette Frederiksen slår dog fast, at der skal gøres noget. For systemet i dag fungerer ikke effektivt i forhold til at opspore og stoppe radikaliserede kriminelle.

- Det står klart, der er ting, som kan gøres bedre og skal gøres bedre. Den danske befolkning skal skærmes mod terrorangreb, som vi så i København, siger ministeren.

Hun fortæller, at uanset hvor meget man strammer op, så vil man ikke kunne forhindre terrorister som Omar El-Hussein i at udføre sine angreb.

- Der er desværre ingen der helt kan garanterer danskerne mod fremtidige terrorangreb, siger ministeren.

Her er, hvad Helle Thorning sagde i tiden umiddelbart efter angrebene

117 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere