Vi står ikke på kanten af en anden bølge. Vi er lige midt i den. Og hvis de seneste restriktioner ikke slår til, er statsminister Mette Frederiksen klar til at sætte ind med flere.
Det siger hun på et kort pressemøde torsdag ifølge TV2.
I andre europæiske lande kan man se, at det kan være katastrofalt at sætte ind med restriktioner for sent. Det er derfor vigtigt, at være på forkant med udviklingen af coronasmitten, mener hun.
Hun siger, at de seneste restriktioner er tilstrækkelige til at håndtere situationen, som den er nu, men at regeringen er klar til at indføre flere, hvis det bliver nødvendigt.
Danmark fraråder nu rejser til alle lande i verden
Danskernes tanker holder ikke
Det er blandt andet debatten på sociale medier, der nu får statsministeren til at hanke op i danskerne.
- Jeg hører folk sige, at "det her ikke er en farlig sygdom, det er bare en influenza, regeringen overreagerer, det er unødvendigt med den ene og den anden og den tredje restriktion, lad os nu bare stå igennem, at vi må have flere dødsfald og flere smittede".
- Det er en måde at tænke på, som jeg ikke tror holder til en test i virkelighedens verden, siger Mette Frederiksen ifølge mediet.
Antallet af daglige coronarelaterede dødsfald i Europa er steget med 40 procent