Annonce:
Annonce:

Mette F. om anstrengt forhold til fagbevægelse: Vi må videre

Socialdemokratiet og fagbevægelsen har før haft et anstrengt forhold, konstaterer Mette Frederiksen 1. maj

- Gode kammerater ved, at selv efter en følelsesladet, ophidset diskussion, så skal man være i stand til at komme videre. Det ønsker jeg. Det har Danmark brug for, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i 1. maj-tale i København. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
- Gode kammerater ved, at selv efter en følelsesladet, ophidset diskussion, så skal man være i stand til at komme videre. Det ønsker jeg. Det har Danmark brug for, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i 1. maj-tale i København. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Statsminister Mette Frederiksen (S) lægger i en 1. maj-tale i København ikke skjul på, at forholdet til fagbevægelsen er anstrengt i øjeblikket.

Men det er tid, tilføjer hun, til at se frem og løse problemer i fællesskab.

- Gode kammerater ved, at selv efter en følelsesladet, ophidset diskussion, så skal man være i stand til at komme videre. Det ønsker jeg. Det har Danmark brug for, siger Mette Frederiksen.

I sin tale støtter statsministeren sig til, at det ikke er nyt, at forholdet mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet kan være dårligt.

Hun minder om, at tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) blev kaldt 'en lille lort'. Og hun spekulerer med et glimt i øjet over, hvad hun selv ville blive kaldt, da hun er højere end Anker Jørgensen.

Annonce:

- Socialdemokratiet og fagbevægelsen har igennem tiden haft kammeratlige samtaler og det, der er værre. Jeg vil ikke bruge 1. maj til at komme med historiske eksempler. I kender dem.

- Egentlig blot for at sige, at jeg respekterer fagbevægelsen, også når det handlede om store bededag. Vi var blot uenige, siger Mette Frederiksen.

I en kronik i weekenden skrev hun sammen med regeringskollegerne Lars Løkke Rasmussen (M) og Troels Lund Poulsen (V), at afskaffelsen af store bededag næppe kan måle sig med store beslutninger på en historisk skala.

Ikke desto mindre er det netop det forhold, at regeringen afviste en trepartsforhandling om store bededag, der hos fagbevægelsen betød, at Socialdemokratiet ikke er velkommen til 1. maj-arrangementer.

Statsministeren begrunder i sin tale også, hvorfor hun valgte at danne en bred regering.

- Vi gør det for Danmarks skyld. Det er altid lettere ikke at tage ansvar. Det er altid lettere ikke at turde kompromisset.

- Politik er ikke nogen popularitetskonkurrence. Politik handler om at sikre danskerne et bedre samfund, siger hun.

Det kom som en overraskelse for mange, at Mette Frederiksen mente det, da hun gik til valg på en bred regering, og hun indrømmer, at det næsten kunne 'lyde som en vittighed'.

- En venstremand, en moderat og en socialdemokrat går ind på en bar. Bartenderen kigger op på de tre og siger: Er det en joke, det her?

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: