Mette F. vil fjerne bureaukrati med ældrelov og sætte kommuner fri

Regeringen vil afbureaukratisere det offentlige og lade alle kommuner lave forsøg på området

Statsminister Mette Frederiksen (S) umiddelbart før, at hun holder sin nytårstale på Marienborg i Kongens Lyngby. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen (S) umiddelbart før, at hun holder sin nytårstale på Marienborg i Kongens Lyngby. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Regeringen vil afskaffe 'den omfangsrige regulering og lovgivning' på ældreområdet og starte helt forfra med en ny ældrelov.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag aften i sin årlige nytårstale, der også åbner for, at alle kommuner kan lave forsøg med afbureaukratisering, hvilket har været et politisk betændt problem i årtier.

- Hånden på hjertet, så har vi endnu ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent.

- Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående. At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter forfra, siger hun fra embedsboligen Marienborg.

Hun nævner selv et eksempel, hvor en jordemoder for 20 år siden havde næsten dobbelt så mange fødsler som i dag, men der er kommet flere opgaver til, så der er mindre tid til de fødende.

Hun er den sjette statsminister, der problematiserer den øgede bureaukratisering. Ingen er dog for alvor lykkedes med at gøre op med problemet, og i mellemtiden er problemerne kun blevet større.

- Lad medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter. Lad os pårørende være mere sammen med vores gamle. Lad de ældre få den kærlighed og pleje, som livets efterår kræver, siger hun.

Syv kommuner har tidligere fået mulighed for at blive fri for næsten alle statslige regler på en række velfærdsområder, og i det nye år skal alle landets kommuner tilbydes det samme.

Det er dog op til borgmestre og byråd rundt om i landet, i hvor høj grad de vil gøre brug af det.

Statsministeren foreslog selv i sin åbningstale af Folketinget i 2020 at sætte syv kommuner fri. Der har tidligere været lignende forsøg, men denne gang har det været mere omfattende.

Mette Frederiksen vil også målrette regeringens forslag om en 37-timers arbejdspligt til de steder, hvor der virkelig mangler medarbejdere.

Hun nævner selv ældreplejen.

Forslaget skal ramme eksempelvis kvinder med ikkevestlig baggrund, der har boet i Danmark i mange år uden at have et arbejde. Arbejdspligten består i, at de skal arbejde 37 timer, hvis de vil have kontanthjælp.

- Jeg ved godt, at man ikke fra den ene dag til den anden kan gå ind og arbejde på lige fod med kolleger, der har uddannelse og erfaring.

- Men så kan man nogle andre ting. Smøre madder, vaske tøj, gøre ekstra rent. Du starter med at gøre nytte på plejehjemmet for din ydelse. Så snart du er klar til uddannelse eller job, så skal du tjene dine egne penge, siger hun.

OVERBLIK: Statsministre har brugt nytårstalen offensivt

Når statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag klokken 18 taler direkte til tv-seerne, sker det som led i en efterhånden gammel nytårstaletradition.

Nogle nytårstaler går hurtigt i glemmebogen, mens andre trækker varige politiske spor.

Det er Mette Frederiksens tredje nytårstale. Coronakrisen ventes at blive et tema igen. Om senest halvandet år skal det næste folketingsvalg finde sted, og derfor ventes Mette Frederiksen også at spille ud med noget konkret politik.

Her kan du få et overblik over nytårstalens historie og nogle af de mere bemærkelsesværdige taler i nyere tid:

* Første gang, en dansk statsminister holdt nytårstale, var i 1940. Her opfordrede socialdemokraten Thorvald Stauning i skyggen af Anden Verdenskrig borgerne til at holde fast i fællesskabet.

* Efter krigen blev det en fast tradition, at statsministeren holdt nytårstale til borgerne. I 1961 blev talen for første gang vist på tv.

* Nytårstalen giver statsministeren en mulighed for at tale uimodsagt til en stor del af nationen i 15 minutter. Det har skiftende statsministre brugt til at forklare regeringens politik, lancere nye politiske initiativer eller kritisere politiske modstandere.

* I 2002 brugte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) talen til at lancere sit opgør med 'statsautoriserede smagsdommere':

- Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter, sagde Anders Fogh Rasmussen dengang.

* I 2011 brugte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der havde overtaget posten som regeringschef efter Fogh, talen til et opgør med den politisk ømtålelige efterløn:

- For alle jer, der er under 45 år, foreslår vi, at efterlønnen helt afskaffes. For resten af jer vil vi ændre efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste af jer og mindst for de ældste, sagde Lars Løkke Rasmussen.

* I 2015 - der var valgår - sluttede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sin tale med budskabet 'Vi skal passe på det Danmark, vi kender'. Dagen efter skød Socialdemokraterne en storstilet kampagne i gang med netop det slogan.

* I 2018 så 725.000 med på DR, da Løkke holdt sin næstsidste nytårstale. Her bebudede statsministeren et opgør med parallelsamfund. Det resulterede i 2018 i flere lovændringer, blandt andet obligatorisk vuggestue for visse børn og muligheden for at indføre skærpede strafzoner.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.