Mette F.s højre hånd siger op

Stabschef og særlig rådgiver i Statsministeriet Martin Rossen har opsagt sin stilling for at få et job i Danfoss

- Man kan ikke overvurdere den betydning, Martin Rossen har haft for Mette Frederiksen, lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup. Foto/Producer: Jens Dresling/Emma Svendsen

Mette Frederiksens (S) omstridte højre hånd og gode ven gennem mange år, 44-årige Martin Rossen, forlader sin stilling i Statsministeriet.

Det sker for at tiltræde som Senior Vice President i Danfoss, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker efter ni års tæt samarbejde med statsminister Mette Frederiksen, først som hendes særlige rådgiver i Beskæftigelsesministeriet 2011-2014, Justitsministeriet 2014-2015, stabschef i Socialdemokratiet 2015-2019 og siden da i Statsministeriet.

- Martin har en meget stor andel i, at det lykkedes Socialdemokratiet at genvinde regeringsansvaret ved folketingsvalget sidste år, og at regeringen har kunnet sætte en klar politisk retning for vores arbejde, udtaler Mette Frederiksen.

Martin Rossen, stabschef i Statsministeriet. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 17. mar. 2020 - kl. 11:15 Mettes højrehånd i brøler: Lægger sig fladt ned

- Det kræver en langsigtet strategi, tydelige prioriteter, øget koordination og planlægning - et arbejde, som Martin har både udviklet og igangsat, siger statsministeren i en skriftlig kommentar.

Martin Rossen tiltræder i sin nye stilling 1. november 2020, oplyser Danfoss i en pressemeddelelse.

I det politiske sekretariat i Statsministeriet indgår fortsat to særlige rådgivere og en sekretær. Statsministeriet oplyser, at der ikke på nuværende tidspunkt er taget stilling til eventuelle omorganiseringer som følge af Martin Rossens fratrædelse.

Dansk politik - 19. aug. 2019 - kl. 23:32 Mette F. kaldt i samråd om Rossen

- Martin og jeg har kendt hinanden i 25 år, vi er tætte venner og han har været min nærmeste rådgiver, fortrolige og sparringspartner i de seneste ni år. Jeg vil gerne ønske Danfoss tillykke; Martin bliver ualmindeligt dygtig også i sit nye job for en af Danmarks største private virksomheder, siger Mette Frederiksen.

Martins møgsager

Ulovligt lån

Martin Rossen benyttede en ulovlig lånemetode i sit anpartsselskab samme regnskabsår, som han blev Mette Frederiksens spindoktor. Han vedkender sig den ulovlige handling: Det er mit ansvar.

Et dyk ned i regnskabet viser, at lånet lød på 30.850 kroner. Pengene blev først tilbagebetalt i forbindelse med lukningen af selskabet ifølge revisor-påtegningen, fremgår det af dokumenterne.

Mettes højre hånd tog ulovligt lån 

Vicestatsminister

Både politiske venner og fjender kritiserede, at statsminister Mette Frederiksen (S) gav Martin Rossen en central placering i regeringen. Flere kaldte ham 'vicestatsminister'.

Martin Rossen var medlem af de to magtfulde udvalg Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, hvor regeringens vigtigste beslutninger træffes. Medlemmerne af udvalgene er normalt folkevalgte.

Mettes magtmand bryder reglerne 

Mettes stabschef stækket 

Sprænger lønramme

Mette Frederiksen har egenhændigt hevet sin ven og kollega Martin Rossen ind til kæmpe løn.

Helt nøjagtigt blev hans løn 1.229.578 kr. inden pensionsindbetalinger, der lyder på godt 200.000 kroner årligt. Det oplyste Statsministeriet kort efter valget i 2019.

Mettes spinboss scorer KÆMPE løn

Mette F. laver nye regler - sikrer toprådgiver rekordløn

Luksus uden overenskomst

Den socialdemokratiske top blæste på overenskomsten - igen - og underbetalte polakker. Han valgte et eksklusivt overklasse-habitat til et strategiseminar.

Det var til topfolkene i S-organisationen - der blandt andet talte Mette Frederiksens højre hånd, stabschef Martin Rossen.

Blæste på overenskomst: Mettes topfolk tog på luksus-hotel 

Martin Rossen fortæller i pressemeddelelsen, at jobbet hos termostats-virksomheden Danfoss er 'en drengedrøm, der går i opfyldelse'.

- Jeg er vokset op på Als, og min mor var ansat i virksomheden, udtaler han.

I en pressemeddelelse fra Danfoss oplyser Martin Rossen, at hans mor arbejdede i virksomheden i 27 år.

- Min beslutning om at skifte spor arbejdsmæssigt har været vemodig og krævet grundig overvejelse. Følelserne er meget store og modsatrettede, siger Martin Rossen.

Statsminister Mette Frederiksen og stabschef Martin Rossen (til venstre). Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix Dansk politik - 18. aug. 2019 - kl. 16:28 Ups: Mette F. slår bak om højre hånd

- Jeg kommer til at savne samarbejdet med Mette og det enorme engagement, som præger centraladministrationen, Socialdemokratiet og Christiansborg i det hele taget. Men jeg glæder mig også til mit nye job, lyder det fra S-rådgiveren.

I centrum af magtens tre-enighed: Mette Frederiksen er den eneste kvinde, der - målt på magt - overgår de to herrer ved hendes side, Martin Rossen (i midten) og finansminister Nicolai Wammen (tv). Foto: Jens Dresling/ Ritzau Scanpix. Plus Sass' bedste ven helt til tops: Mettes magtdyr

Danfoss' kommentar til jobskiftet

Martin Rossen vender tilbage til sine rødder på Als, når han den 1. november 2020 begynder som ny Senior Vice President, Group Communication & Reputation, med reference til Danfoss’ CEO, Kim Fausing.

'Jeg er meget glad for at kunne byde Martin Rossen velkommen på holdet. Jeg er overbevist om, at han vil styrke Danfoss med sin lange og tunge strategiske erfaring, sin evne til at eksekvere, og ikke mindst unikke indsigt i public affairs og strategisk kommunikation', siger Kim Fausing, CEO i Danfoss.

'Martin kommer med en fremragende ledererfaring og en stærk kommunikationsbaggrund og har en dedikation til Danfoss, der går tilbage til hans barndom på Als. Danfoss er på en særdeles spændende rejse, hvor vi vokser, og hvor vi cementerer vores brand i hele verden. Og her vil Martins meget professionelle tilgang gøre en forskel,' siger Kim Fausing, CEO i Danfoss.

Statsministeren udtaler, at hun gerne havde set, Martin Rossen fortsætte i Statsministeriet.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ville have beholdt Martin. Samtidig har jeg stor forståelse for, at han efter ni års dedikeret og utrættelig indsats har brug for at åbne et nyt kapitel i sit liv.

- Både professionelt men også privat. Martin vender tilbage til det private erhvervsliv – og han kan være stolt af sit bidrag til regeringen og Socialdemokratiet, fortæller statsministeren.

Stabschef Martin Rossen kan se frem til rekordløn som statsministerens toprådgiver. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 15. aug. 2019 - kl. 17:55 Mette F. laver nye regler - sikrer toprådgiver rekordløn

Se også: Den røde spinhær

Mette Frederiksen samler målgruppen, hedder det blandt andet på et whiteboard i hjørnet. Det er dog ikke ligefrem S-målgruppen, man normalt møder på badehotellet i Tisvildeleje. Bilerne på p-pladsen tilhører typisk LA-segmentet. Fra venstre: Tidligere skatteminister og politisk chef Thor Möger Pedersen, souschef Martin Justesen, konstitueret souschef Sara Vad, pressechef Mads Brandstrup og partisekretær Jan Juul Christensen. Privatfoto Valg19 - 4. jun. 2019 - kl. 11:31 Internt foto afslører S-toppens hotel-hykleri

361 kommentarer
Vis kommentarer