Mette Frederiksen: Jeg har været optaget af nogle andre ting

Først efter valget var det muligt at sætte sig ned og gennemgå slettede sms'er, som ikke kunne genskabes

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) har været 'optaget', og derfor var regeringen nødt til at vente til efter kommunalvalget med at se, om automatisk slettede sms'er kunne genskabes i minksagen.

Det siger hun tirsdag til flere medier på Christiansborg.

- Det er, fordi jeg har været optaget af nogle andre ting, det giver næsten sig selv, siger hun.

Hun understreger, at spørgsmålet om de slettede sms'er har fyldt en del i valgkampen og mener ikke, at der er noget nyt i en historie, som kom ud mandag.

Kunne ikke genskabes
Historien eksploderede, da det kom frem, at Mette Frederiksen og tre topfolk i Statsministeriet automatisk slettede sms'er i minksagen. Derfor skulle politiet forsøge at genskabe det.

Dagen før kommunalvalget mødtes regeringen med kommissionen for at aftale, hvordan og hvornår personerne selv skulle gennemgå det materiale, som er genskabt.

Først dagen efter kommunalvalget blev det meldt ud, at størstedelen af materialet ikke kunne genskabes.

Regeringen har fremhævet, at forløbet for, hvornår materialet kunne gennemgås, er aftalt med kommissionen, der er nedsat for at granske sagen om aflivning af mink.

Sådan sagde Nick Hækkerup i TV-Avisen på DR onsdag aften.

Kommissionen havde ingen indflydelse
Men mandag sagde kommissionen, at den ingen indflydelse havde på, hvornår kuverterne blev åbnet.

Til det siger Mette Frederiksen:

- Jamen, jeg tror, det er vigtigt at sige, at man ikke bare lige sætter sig ned, hvis der er tale om omfangsrigt materiale, så kræver det meget tid.

- Det var muligt onsdag (dagen efter valget, red.). Men det er ikke sådan, at sms'er ikke har fyldt i valgkampen, for det har det gjort, siger Mette Frederiksen.

Da pressen beder om en uddybning af, hvad hun egentlig lavede, der var så vigtigt, får de denne afvisning:

- Selvfølgelig skal jeg ikke stå og redegøre for, hvordan jeg passer mit arbejde som statsminister. Der må også være noget rimelighed i det her, siger hun.

Gik hurtigt
Statsministerens korte kommentarer faldt på vej til gruppemøde tirsdag formiddag.

Ekstra Bladet ville gerne have spurgt hende uddybende blandt andet om, hvorfor man ikke sørgede for at få åbnet konvolutterne lynhurtigt, når kommunalvalget stod for døren.

Men efter gruppemødet havde statsminister ikke flere kommentarer.

EL: Total fejlagtig prioritering
Regeringens tøven med at offentliggøre sms'erne har fået hårde ord med på vejen fra Enhedslisten.

- Det her ændrer ikke på kommissionens arbejde, men jeg synes, det er en total fejlagtig prioritering, sagde partiets coronaordfører Peter Hvelplund til Ekstra Bladet mandag.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær