Mette Frederiksen: Vi skal have EU-budget klar snarest muligt

Budgettet i EU skal forhandles på plads i juli, siger statsministeren, som ærgrer sig over Venstres nej

Fra sin computer på Marienborg præsenterede Mette Frederiksen fredag Danmarks holdning til EU's næste langtidsbudget i EU og til en genopreningsplan. Der var ingen reel forhandling om budgettet, men det kommer der i juli, sagde statsministeren. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fra sin computer på Marienborg præsenterede Mette Frederiksen fredag Danmarks holdning til EU's næste langtidsbudget i EU og til en genopreningsplan. Der var ingen reel forhandling om budgettet, men det kommer der i juli, sagde statsministeren. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er vigtigt for Europa, at EU's stats- og regeringschefer bliver enige om EU's langtidsbudget og en stor genopretningsfond snarest muligt.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) efter et EU-topmøde på video fredag.

- Vi skal have en aftale så hurtigt som overhovedet muligt. Det kunne forhåbentlig betyde i løbet af juli. Det kæmper vi fra dansk side for. Når jeg lytter rundt, hører jeg de fleste andre sige det samme, siger Frederiksen.

Dagens topmøde var ikke planlagt som en forhandling, da man anså det for umuligt at forhandle et EU-budget på video.

Det var en orienteringsdebat, hvor EU-landene skulle fremlægge deres prioriteter og holdninger til budgettet for perioden 2021 til 2027 og en stor genopretningsfond efter coronakrisen.

Ifølge statsministeren var stemningen 'god', samtidig bekræftede mødet velkendte uenigheder.

Danmark står sammen med en håndfuld lande langt fra flertallet af EU-lande. Regeringen ønsker en så lille stigning i budgettet som muligt efter Storbritanniens exit, der efterlader et hul i fælleskassen.

Regeringen lægger vægt på, at budgettet skal understøtte en grøn og en digital omstilling i Europa.

Et flertal i Folketinget står bag en reduktion i landbrugsstøtten og omfordelingen fra rigere til fattigere regioner, som historisk er de to store poster på budgettet. Det kalder regeringen en 'modernisering af budgettet'.

Statsministeren vil 'gerne bruge flere penge på det europæiske projekt, når det eksempelvis handler om den grønne omstilling'.

- Men vi vil også gerne have en omlægning af landbrugsstøtten og samhørighedsmidlerne. Der kniber det lidt mere med viljen til at modernisere, siger Mette Frederiksen.

Venstre valgte ved et møde i Folketinget tidligere på ugen ikke at støtte det forhandlingsmandat. Formand Jakob Elleman-Jensen krævede en sikkerhed for, at udgifterne ikke senere skal finansieres af øgede skatter eller afgifter.

Venstres nej har udløst en debat om Danmarks EU-politik, hvor der traditionelt har været bred støtte fra i hvert fald de to største partier til vigtige forhandlinger.

Statsministeren kalder det 'kortsigtet' og 'ærgerligt', at Venstre ikke stemte for.

- Der er altid en risiko for, når man svækker Danmarks forhandlingsposition, at det kan have nogle negative konsekvenser, siger hun.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, mener, at det forholder sig modsat. Hun beskriver statsministerens udtalelse som 'dybt uansvarlig'.

- Det er Mette Frederiksen, der hele vejen har haft forhandlingsansvaret. Det er hende, som har isoleret Danmark i EU. Så hvis der er nogen, som har svækket Danmarks forhandlingsposition, er det statsministeren, siger Løhde.

Næste skridt i processen mod et budget er, at EU-præsident Charles Michel fremlægger et kompromisforslag, som bliver oplæg til et fysisk topmøde i Bruxelles. Datoen er ikke fastlagt.

FAKTA: Den flerårige finansielle ramme sætter kursen for EU

Hvert syvende år bliver der i EU forhandlet om et langsigtet budget kaldt den flerårige finansielle ramme (MFF).

Det sætter et loft for, hvor stort et beløb EU maksimalt må bruge om året - og på hvilke politiske områder.

Ud over den flerårige finansielle ramme forhandler EU også et årligt budget på plads hvert år.

Fredag mødes EU's stats- og regeringschefer til digitalt topmøde for at diskutere det næste langsigtede budget for 2021-2027.

På grund af coronakrisen har EU-Kommissionen foreslået en genopretningsfond som tillæg til EU-budgettet. Den skal hjælpe EU-lande med at rejse sig efter coronakrisen.

Sådan bliver den flerårige finansielle ramme til:

* EU's flerårige finansielle ramme bliver besluttet, ved at EU-Kommissionen - før den igangværende ramme udløber - kommer med et budgetforslag.

* EU-Kommissionen spillede i maj 2018 ud med et forslag på 1,11 procent af bruttonationalindkomsten (bni) for rammen 2021 til 2027. Størrelsen af EU-budgettet opgøres som en procentdel af EU's bni.

* På grund af coronakrisen ønsker EU-Kommissionen et forhøjet EU-budget, og derfor kom den i maj med et nyt forslag til budgettet på 1100 milliarder euro svarende til 8200 milliarder kroner.

* I tillæg til det langsigtede budget foreslår EU-Kommissionen ekstraordinært en genopretningsfond på 750 milliarder euro, hvoraf to tredjedele skal gives som støtte til EU-lande. Den sidste tredjedel skal gives som lån.

* EU-Kommissionens forslag danner grundlag for videre forhandlinger med EU-Parlamentet og EU-landene.

* Det kræver enstemmighed blandt medlemslandene, før et nyt budget kan vedtages.

* EU-Parlamentet skal ved afstemning godkende budgetrammen.

* Parlamentet har spillet ud med et budgetforslag på 1,30 procent af bni til den næste flerårige finansielle ramme.

* En af grundene til at EU har en flerårig finansiel ramme sammen med et årligt budget, er, at det skaber forudsigelighed og dermed effektivitet for de projekter, som EU ønsker at finansiere.

Det årlige budget bliver fastsat hvert år efter forhandlinger:

* De årlige budgetter skal passes ind under de beløbslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.

* Samtidigt sikrer det årlige budget, at der er balance mellem EU's årlige udgifter og indtægter.

* EU-Kommissionen fremlægger også til årsbudgettet et budgetforslag.

* Det årlige EU-budget skal vedtages af EU-landene og EU-Parlamentet på lige fod.

* Først vedtager EU-landene en holdning til EU-Kommissionens forslag, hvorefter EU-Parlamentet kan vedtage ændringer.

Kilder: Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

FAKTA: EU-Kommissionen vil genoprette EU med 1850 milliarder euro

Fredag er EU's stats- og regeringschefer til digitalt topmøde for at diskutere rammen for EU's næste langsigtede budget for 2021-2027.

De diskuterer også en genopretningsfond, som en del af den genopretningspakke, der skal hjælpe EU på fode efter coronapandemien.

I maj 2018 kom EU-Kommissionen med et udspil til det næste langsigtede budget, men på grund af coronakrisen præsenterede den et nyt og revideret udspil 27. maj i år.

Her foreslår EU-Kommissionen et højere langsigtet EU-budget og en genopretningsfond til de kriseramte europæiske økonomier:

* Rammen for det næste syvårige budget ønsker EU-Kommissionen at forhøje, så det er 1100 milliarder euro svarende til 8200 milliarder kroner.

* I forslaget fra 2018 ville EU-Kommissionen afskaffe de såkaldte rabatter, som nogle EU-lande har på det nationale bidrag til EU-budgettet herunder Danmark.

* EU-Kommissionen ønsker stadig en udfasning af rabatterne, men det skal gøres over en meget længere periode end oprindelig planlagt.

* I tillæg til det langsigtede budget foreslår EU-Kommissionen en genopretningsfond kaldet 'Next Generation EU' på 750 milliardarder euro svarende til 5600 milliarder kroner.

* To tredjedele af fonden – cirka 500 milliarder euro – skal gives i direkte støtte til medlemslandene. Den sidste tredjedel skal gives som lån.

* Fonden skal finansieres, ved at EU-Kommissionen låner penge på vegne af EU-landene på de finansielle markeder ved at udstede obligationer.

* Det betyder, at medlemslandene kan låne penge på favorable vilkår og nyde godt af EU's kreditværdighed og forholdsvis lave renter, når de skal bruge penge til at genoprette økonomien.

* De lånte penge skal tilbagebetales over fremtidige EU-budgetter i perioden 2027-2058. Og det er de enkelte medlemslande, som betaler det beløb tilbage, landet har lånt.

* EU-Kommissionen vil også fremme tilbagebetalingen og lette presset på EU-landenes nationale budgetter ved at hæve loftet for egne indtægter med 0,6 procentpoint.

* Forøgelsen på 0,6 procentpoint vil være tidsbegrænset og kun blive anvendt i forbindelse med genopretningen efter coronapandemien.

Det vil udløbe, når alle lån er tilbagebetalt, og der ikke længere er nogen gæld.

* Loftet for egne indtægter fastsætter, hvilket beløb EU-Kommissionen højst må opkræve fra medlemslandene i et givent år til at finansiere udgifter.

*EU’s egne indtægter består blandt andet af bidrag fra medlemslandene baseret på eksempelvis toldindtægter og afgifter, som samhandel med tredjelande giver landet i indtægt.

* Det skal godkendes af alle medlemslande, hvis loftet for egne indtægter skal hæves.

* EU-Kommissionen foreslog i 2018 nye egne indtægter. Det forslag gælder stadig og består blandt andet i et nationalt bidrag baseret på affald fra ikke-genanvendt plastemballage.

* EU-Kommissionen vil komme med forslag til flere nye egne indtægter på et senere tidspunkt i det næste langsigtede budget for 2021-2027.

Kilder: EU-Kommissionen

16 kommentarer
Vis kommentarer