Mette Frederiksen vil sende asylansøgere til Afrika: - Jeg vil vente i Danmark

Socialdemokratiet ønsker at sende de asylansøgere, der kommer til Danmark, på modtagecentre i Nordafrika. Men det udspil bliver ikke modtaget positivt hos flere asylansøgere, som Ekstra Bladet har talt med

Hamed Muhammed mener ikke, at det giver mening for ham at være kommet hele vejen til Danmark for at vende tilbage til Afrika, hvor han så kan vente på sin asylbehandling. Foto: OLUFSON JONAS
Hamed Muhammed mener ikke, at det giver mening for ham at være kommet hele vejen til Danmark for at vende tilbage til Afrika, hvor han så kan vente på sin asylbehandling. Foto: OLUFSON JONAS

På et pressemøde mandag formiddag forklarede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at partiet ønsker en ny kurs i asylpolitikken.

I et nyt udspil foreslår partiet nemlig, at de såkaldte spontane asylansøgere skal sendes til danskdrevne modtagecentre i tredjeverdenslande, hvor de skal vente på deres asylbehandling i stedet for at bo i den danske asyllejre.

Her præsenterer Mette Frederiksen det nye udlændingeudspil. Video: Ritzau

Foto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix Dansk politik - 5. feb. 2018 - kl. 07:46 Mettes lejre i Afrika deler rød blok

'Retfærdig og realistisk' hedder udspillet fra Socialdemokratiet, men flere partier i rød blok kalder det faktisk direkte urealistisk, at man kan oprette og drive asyllejre i Nordafrika. Og da Ekstra Bladet talte med flere nuværende asylansøgere foran Sandholm-lejren var de ligefrem oprørte over Mette Frederiksens plan:

- Det er en dårlig ide. Vi kommer her for at få et nyt liv, og det giver ingen mening for os at vende tilbage til Afrika, hvor der er så mange problemer. Der er intet arbejde og ingen sikkerhed for os. Jeg tror ikke på, at vi kommer tilbage til Europa, hvis vi først sendes hjem igen for at vente, siger 21-årige Ahmad Samit fra Marokko.

Artikel fortsætter under billedet..

Ahmad Samit fra Marokko ønsker at finde lykken som fodboldspiller i Danmark, fordi han ikke ser en fremtid i Marokko længere. Foto: OLUFSON JONAS
Ahmad Samit fra Marokko ønsker at finde lykken som fodboldspiller i Danmark, fordi han ikke ser en fremtid i Marokko længere. Foto: OLUFSON JONAS

Danmark er sikkert
Et ægtepar fra Somalia fortæller, at Danmark stadig er nyt for dem på mange måder, men her føler de sig sikre, når de forlader lejren for at tage ind til København. Og netop sikkerhed er hovedargumentet for, at dem Ekstra Bladet har talt med, ønsker at blive i Danmark under deres asylbehandling.

32-årige Hamed Muhammed fra Eritrea har oplevet en usikker tilværelse i hjemlandet, og derfor ønsker han også at blive i de trygge rammer, som Danmark tilbyder:

- Jeg vil vente her. Afrika er i store problemer. I mit hjemland er min familie blevet forfulgt, men her tror jeg, at vi er i sikkerhed. Jeg vil have et nyt liv her i Danmark, så jeg skal ikke tilbage til at føle mig utryg hver dag.

Artikel fortsætter under billedet..

Hamed Muhammed vil ikke tilbage til det kontinent, som han med stor anstrengelse er flygtet fra. Foto: OLUFSON JONAS
Hamed Muhammed vil ikke tilbage til det kontinent, som han med stor anstrengelse er flygtet fra. Foto: OLUFSON JONAS
 

 

Det nye S-udspil

Socialdemokraternes skriver, at deres udlændinge-udspil består af tre elementer:

1. Antallet har en betydning. Danmark skal have kontrollen igen. Vi vil indføre et loft for, hvor mange nye ikke-vestlige udlændinge der kan komme til Danmark på et år. Så vores boligområder, skoler og arbejdspladser kan følge med. Så vi får en reel mulighed for at integrere dem, der kommer hertil. At de lærer sproget, får et arbejde og tilegner sig vores grundlæggende værdier. Og vi har forslag til, hvordan vi rent faktisk kan håndhæve sådan et loft samtidig med, at vi overholder de internationale konventioner. Vi vil ændre vores asylsystem og bl.a. oprette et modtagecenter uden for Europa. Fremover skal det kun være muligt at få asyl i Danmark som kvoteflygtninge gennem FN.

2. Vi skal hjælpe flere. Lige nu lader vi de svageste i stikken; dem der ikke kan eller har råd til at flygte. Men som har mest brug for hjælp. Det er ikke retfærdigt. Vi skal ikke acceptere, at mennesker drukner i Middelhavet eller udsættes for vold og overgreb under deres flugt. Målet må være, at færre er nødt til at flygte og at flere kan skabe sig en fremtid i deres eget land i stedet for at søge en tilværelse i Europa. Det kan Danmark ikke løse alene, men vi kan gå forrest. Ved selv at fordoble vores bistand til nærområderne. Og ved i EU at stille os i spidsen for et historisk løft af særligt Afrika.

3. Den nye frihedskamp. Socialdemokratiet er og har altid været et frihedsprojekt. Det har handlet om at give stadig flere mennesker muligheden for at forme deres eget liv. Det er i vidt omfang lykkedes gennem uddannelse, fri og lige adgang til sundhed og høj beskæftigelse. Nu står vi over for et nyt kapitel i den frihedskamp: De nye danskere. Ligestilling mellem kønnene skal også gælde for dem. Ret og pligt. At religion altid er underordnet demokratiet. Det kræver et opgør med de normer, der eksisterer i dele af Danmark. Det kræver først og fremmest, at flere bliver en del af det danske fællesskab. Hvor vi deler de samme grundlæggende værdier. Og hvor vi møder hinanden i boligområder og skoler. En 10-årsplan skal sikre, at ingen boligområder, skoler eller uddannelses institutioner i fremtiden har mere end 30 pct. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Og flere skal bidrage til det danske samfund. Vi vil derfor indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp.

45 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere