Mette modtaget som dronning i indvandrerghetto

Skarpskytter og varm kakao vare på menuen, da statsministeren besøgte Motalavej i Korsør

Video: Per Rasmussen

Korsør (Ekstra Bladet): Der var ingen sure miner, da statsminister Mette Frederiksen (S) her til aften ankom til indvandrerghettoen på Motalavej i Korsør for at deltage i et møde med 25 beboere fra kvarteret.

Med et smil og et vink, der var en dronning værdigt, hilste hun på nogle af de børn, som hun uden at kny vil smide ud, hvis deres storebrødre begår personfarlig kriminalitet.

- Det mener jeg er det rigtige at gøre. Vi kan ikke acceptere som samfund, at der er nogle unge mænd, der ødelægger livet for os andre, sagde Mette Frederiksen til Ekstra Bladet efter mødet.

I dag kan der gå flere år, før boligselskaber kan smide familier på porten som følge af, at et familiemedlem har begået noget strafbart, der skaber utryghed blandt naboer. Og det først efter en omstændig retslig proces.

Børnene måtte vente en hel time på, at statministeren kom ud fra mødet. Foto: Per Rasmussen
Børnene måtte vente en hel time på, at statministeren kom ud fra mødet. Foto: Per Rasmussen
 

Skarpskytter og kakao
Hos Boligforeningen Korsør ser formanden gerne, at Mette Frederiksen kommer til undsætning med et lovindgreb, der sikrer en hurtigere proces.

En time kom kvarterets børn til at vente, før Mette Frederiksen kom ud igen fra mødet. Og det til måske endnu større jubel end ved ankomsten.

Det var det tunge kavaleri, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde med sig til Korsør. Foto: Per Rasmussen
Det var det tunge kavaleri, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde med sig til Korsør. Foto: Per Rasmussen
 

Inden da havde de fleste gjort store øjne til skarpskytter og et politiopbud, der ikke er set større, siden to libanesiske indvandrerfamilier røg i totterne på hinanden for en god måned siden. Dengang måtte politiet hente forstærkning fra andre politikredse og ty til både tåregas og præventive masseanholdelser for at genskabe roen.

I går var det imidlertid alene varm kakao, som nogle forældre delte ud til de mange børn.

Vil af med vanvidskørsel
På grund af corona-restriktioner fik ingen fra pressen lejlighed til at overvære beboernes møde med Mette Frederiksen, som også havde allieret sig med boligminister Kaare Dybvad og justitsminister Nick Hækkerup.

Selv fortalte hun, at det var et givtigt møde.

- Beboerne fortalte, at det er nogle få unge, der skaber balladen. De er trætte af vanvidskørsel, og det tager jeg med tilbage til Christiansborg, sagde Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen mener, det er rigtigt at smide Motalavejs børn ud efter kort proces sammen med deres familier, hvis en større bror har begået alvorlig kriminalitet. Foto: Per Rasmussen
Mette Frederiksen mener, det er rigtigt at smide Motalavejs børn ud efter kort proces sammen med deres familier, hvis en større bror har begået alvorlig kriminalitet. Foto: Per Rasmussen
 

Hun afslørede også, at hun konkret vil arbejde for at gøre det muligt for politiet at tage køretøjet fra personer første gang, at de kører vanvidskørsel i et boligkvarter.

876 kommentarer
Vis kommentarer