Mexicanere demonstrerer mod præsident efter Trump-besøg

Præsident Peña Nieto er i modvind som følge af Donald Trumps besøg og en fejlslagen indsats mod kriminalitet

Foto: AP Photo/Eduardo Verdugo, POLFOTO
Foto: AP Photo/Eduardo Verdugo, POLFOTO
Følg Politik

Torsdag var tusinder af mexicanere på gaden under Mexicos uafhængighedsdag for at demonstrere mod præsident Enrique Peña Nieto, der længe har været i strid modvind. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den mexicanske præsident har fejlet i sin kamp mod narkokriminalitet og korruption, og han er på det seneste blevet kraftigt kritiseret, efter at han var vært for den kontroversielle amerikanske præsidentkandidat Donald Trump.

Trump er stærkt upopulær i Mexico, og præsidenten har mistet opbakning efter besøget. Forskningsinstituttet Mitofskys seneste undersøgelse viser, at 88 procent af mexicanerne er utilfredse med Trumps besøg i deres land.

Utilfredsheden er ikke blevet mindre, efter at Peña Nieto fyrede sin finansminister, som var arkitekten bag Trumps besøg.

Demonstranterne viftede med skilte med teksten "Peña Nieto er uduelig, træd tilbage for Mexicos skyld!". Andre viftede med mexicanske flag i mørke farver.

Demonstrationen bevægede sig tværs gennem Mexico City mod Zócalo-pladsen, hvor præsidenten traditionelt står på nationalpaladsets balkon for at markere landets selvstændighed, som blev en realitet i 1810.

Politifolk blokerede dog for demonstranternes adgang til pladsen.

Forældrene til 43 studerende, der har været meldt savnet siden september 2014, deltog også i demonstrationen. Folk er vrede over, at sagen endnu ikke er blevet opklaret.

De studerende blev angiveligt bortført af politiet og senere dræbt af et narkokartel.

Flere råbte 'vi mangler 43. Statskriminalitet' ifølge AFP.

Peña Nieto overtog magten i Mexico i december 2012. Han har siden set sin popularitet dykke. Ifølge den seneste måling fra avisen Reforma synes kun 23 procent af mexicanerne, at Peña Nieto gør et godt stykke arbejde.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?