Midt i formandsfejde: Løkke laver leverpostejskage

Venstres formand er fuld af overskud

Løkkes leverpostejs-kage. PRIVATFOTO
Løkkes leverpostejs-kage. PRIVATFOTO

Man kan ikke beskylde Venstre-formand og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen for at være kedelig og uopfindsom.

Midt i den interne krig i partiet havde Løkke overskud til at forkæle hunden Beauty, der fyldte 10 år.

Så alt i mens næstformand Kristian Jensen forsøger at mobilisere sin jyske hær, så serverede Løkke hundelagkage med leverpostej, pølser og andre lækkerier.  Velbekomme. 

Hunden Beauty fejres på Lars Løkke Rasmussens instagram.
Hunden Beauty fejres på Lars Løkke Rasmussens instagram.

Kristian Jensen, der ellers plejer at være meget aktiv på de sociale medier, har ikke givet et pip fra sig siden han blev ydmyget til Venstres sommergruppemøde i fredags.

Angreb på Angreb

Søndag aften: Claus Hjort genantænder V-krigen, da han begraver formandskabet Løkke-Jensen.

Mandag morgen: Jensen-støtterne Louise Schack Elholm og Anni Mathissen svarer igen. Claus Hjort taler på egne vegne og er i øvrigt illoyal, siger de blandt andet.

Mandag middag: Kristian Jensen går personligt på banen. Der er ingen forandringer i formandskabet, erklærer han.

Mandag eftermiddag: Jan E. Jørgensen fra Løkke-fløjen fastslår, at Kristian Jensen ene og alene bærer ansvaret for uroen ved partiets sommergruppemøde. Og understreger, at Venstre hverken er Enhedslisten eller Alternativet med flad ledelse.

Løkke og Fogh ventede endnu længere

I over 3.740 dage har Kristian Jensen ventet på at få opfyldt sin hede drøm om at blive formand for Venstre – der automatisk også vil gøre ham til statsministerkandidat.

Og tiden har været mod ham. Jo længere tid, der er gået, jo mere er der sat spørgsmålstegn ved, om han er den rette til posten.

Det var helt tilbage i maj 2009, at Kristian Jensen blev valgt som næstformand på et landsmøde i Odense. Samtidigt blev Lars Løkke Rasmussen til stående ovationer præsenteret som ny formand for partiet.

Men Lars Løkke var heller ikke kommet sovende til formandsposten. Han blev næstformand i april 1998 og ventede dermed over 11 år på at kunne stå i spidsen for partiet.

Og hans forgænger på formandsposten ventede endnu længere. Anders Fogh Rasmussen blev næstformand i 1985, men blev først formand i 1998.

Løkke og Jensen udgør et formandskab, mener nogle Venstre-folk. Andre er uenige. Løkke bestemmer, mener de. Foto: Mads Claus Rasmussen Dansk politik - 12. aug. 2019 - kl. 14:51 Nye tæsk til Jensen: Din skyld!

Dansk politik - 12. aug. 2019 - kl. 18:17 Q: Nu går de efter struben

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix 112 - 12. aug. 2019 - kl. 12:06 Kristian Jensen afviser ændring af formandskabet

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere