Midt i kæmpe krise: Trump varsler stor tale til nationen

Donald Trump vil tirsdag tale til amerikanerne om immigration i landet. Torsdag besøger han Mexicos grænse

Den amerikanske præsident holder tale til amerikanerne i bedste sendetid oven på tre ugers delvis nedlukning af den offentlige sektor. Foto: AP/Alex Brandon
Den amerikanske præsident holder tale til amerikanerne i bedste sendetid oven på tre ugers delvis nedlukning af den offentlige sektor. Foto: AP/Alex Brandon

Mens USA er gået ind i tredje uge af en delvis nedlukning af landets offentlige system, varsler præsident Donald Trump nu både en tale til nationen og et besøg til grænsen mellem USA og Mexico.

Se også: Farcen fortsætter: USA's statsapparat fortsætter lammelse ind i det nye år

Trump vil tirsdag klokken 21.00 lokal tid - klokken 03.00 dansk tid - tale til nationen om immigration og den igangværende nedlukning.

To dage senere vil han torsdag besøge grænsen mellem USA og Mexico.

Her vil han formentlig understrege behovet for en mur ved den mexicanske grænse. Muren var Trumps helt store mærkesag under valgkampen i 2016.

Muren er nu blevet stridspunktet i forhandlingerne om en finanslov for 2019.

Trump har krævet fem milliarder dollar til muren for at holde illegale immigranter ude af USA.

Han har sagt, at han vil sætte sig imod finansloven for næste år, så længe der ikke er afsat penge til en grænsemur.

Fakta: Den amerikanske shutdown

Selvom Trump i første omgang havde vist velvilje mod at underskrive et budget, hvor der ikke var finansiering til hans grænsemur, endte han alligevel med at kræve penge til muren.

Det første i sidste ende til, at det amerikanske statsapparat lukkede ned 22. december, da der ikke kunne opnås flertal i Senatet.

Nedlukningen har betydning for i alt 800.000 ud af 2,1 millioner offentligt ansatte.

Cirka 400.000 mennesker skal stadig passe deres job, da der er tale om vitale funktioner for samfundet. De vil dog først få udbetalt løn med tilbagevirkende kraft, når der er vedtaget et budget.

De øvrige 400.000 har derimod ikke arbejdet siden statsapparatet blev lukket ned, og de får heller ikke løn på et senere tidspunkt for de manglende arbejdsdage.

Foreløbig er tre mennesker omkommet i landets nationalparker, hvilket menes at skyldes, at der ikke er noget personale i parkerne.

Nedlukningen er den tredje i 2018. Den første fandt sted mellem 20. og 23. januar, mens den anden fandt sted i de første ni timer af 9. februar 2018. Den anden nedlukning havde dog reelt ingen betydning, idet nedlukningen foregik i nattetimerne, og der var vedtaget et budget inden arbejdsdagen begyndte.

Demokraterne har sat hælene i
Demokraterne nægter dog at acceptere hans krav om at bruge milliarder af dollar på sådan en foranstaltning.

- Vi kommer ikke til at bygge en mur. Sådan en mur har intet med politik at gøre. En mur er mangel på moral mellem to lande. Det er en gammeldags måde at tænke på. Det er ikke omkostningseffektivt, sagde Demokraternes formand i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, i sidste uge.

Ifølge The New York Times har de fire store amerikanske tv-stationer ABC, CBS, Fox og NBC alle fået anmodninger fra Det Hvide Hus om at vise præsidentens tale klokken 21.00 tirsdag aften i USA.

Den delvise nedlukning betyder, at flere end 400.000 offentligt ansatte er blevet beordret til at møde på deres arbejde uden løn

380.000 andre er blevet sendt på orlov.

De seneste forhandlinger om finansloven i Det Hvide Hus har ikke givet særligt håb om, at en aftale er nærmere.

Begge parter har stået stædigt fast på deres standpunkt om grænsemuren.

Se også: Demokraterne trodser Trump i budgetstrid

Se også: Trumps mur kan smadre dyrelivet

Se også: Derfor siger han nej: Bange for at se dum ud

Se også: Senator: Trump sænker tempo på tilbagetrækning

Se også: Trump om døde børn ved grænsen: - Udelukkende Demokraternes skyld

Se også: Trump med ny trussel: Gør det eller vi lukker fuldstændigt

 

392 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere