Midt i sit livs krise: Trump viser storsind

USA's præsident brugte lørdagen på at tage billeder og lykønske et nygift par til stor jubel for de tilstedeværende

Midt i sit livs krise: Trump viser storsind

Trump på golfbanen i Virgina lørdag, mens Joe Biden udråbes til ny præsident i USA.

- Hav et skønt liv.

Det er ikke umiddelbart til at se på USA's nuværende præsident, at han netop har tabt verdens mest magtfulde embede. Da nyheden om Joe Bidens sejr gik verden rundt, befandt Donald Trump sig på sin golfbane i delstaten Virgina.

En synligt uberørt Trump stoppede ikke med at svinge golfkøllen, men spillede i stedet runden færdig. Efterfølgende havde USA's 45. præsident endda tid til i ro og mag at lykønske et brudepar, som netop havde sagt ja til hinanden.

Dansk ekspert: - Det har været et mareridt

Artiklen fortsætter under billedet ...

Trump brugte dagen på at gå en runde golf på sin egen golfbane i Sterling, Virgina. Foto: Oliver Douliery
Trump brugte dagen på at gå en runde golf på sin egen golfbane i Sterling, Virgina. Foto: Oliver Douliery

Stor jubel
En glad og smilende Trump gav sig tid tid at tage billeder med brudeparret til stor jubel for de tilstedeværende, der takkede præsidenten for de seneste fire år.

- Tager du pis på mig, spørger en rørt kvinde højlydt.

- Tak, Hr. præsident. Vi elsker dig, udbryder flere af deltagerne, da de ser, at det er Trump, der får taget billeder med det nygifte par.

En yderst rolig præsident vender sig og taler direkte til tilhørerne:

- Hav et skønt liv. I er unge og smukke mennesker, svarer han smilende, før han vinker farvel til folkeskaren.

Se videoen herunder ...

Tilbage i Det Hvide Hus
Efterfølgende er Donald Trump lørdag aften vendt tilbage til Det Hvide Hus.

Og det er et noget andet billede, han er vendt tilbage til, sammenlignet med da han tog afsted.

Tusinder af Biden-tilhængere er til stede nær Det Hvide Hus i Washington D.C., hvor de fejrer, at Joe Biden er erklæret vinder af præsidentvalget. Og Trump fik derfor ikke overraskende sin upopularitet at mærke ved ankomst.

Han blev mødt med buh-råb og adskillige langfingre løftet, rapporterer nyhedsbureauet AP.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Trump på vej tilbage til Det Hvide Hus. Foto: Alex Edelman/Ritzau Scanpix
Trump på vej tilbage til Det Hvide Hus. Foto: Alex Edelman/Ritzau Scanpix

Ukvemsord mod Trump
Biden-tilhængerne råbte også 'taber, taber, taber' efter Trump, idet hans bil kørte forbi. En lang række andre ukvemsord var rettet mod præsidenten, som ikke har erkendt valgnederlaget.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var Trump lørdag ude at spille golf, da han fik nyheden om, at en lang række amerikanske medier, herunder CNN, AP og Fox News, har erklæret demokraten Joe Biden som vinder af præsidentvalget i USA.

Trump kørte det meste af hjemturen på gader med kun få biler og mennesker. Men da han nærmede sig Det Hvide Hus, slap han altså ikke længere for negative tilråb.