Minister: Har ren samvittighed ved selv at gennemgå sms'er

Blå blok kritiserer, at politikere og embedsmænd selv skal gennemgå sms'er i minksag. Minister afviser kritik

Statsminister Mette Frederiksen og Justitsminister Nick Hækkerup. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen og Justitsminister Nick Hækkerup. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Følg Politik

Regeringens samvittighed er 'ren som sne' ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S). Han svarer onsdag på spørgsmål i Folketingssalen om minksagen, hvor der er blevet slettet sms'er automatisk.

Det er op til politikere og embedsmænd selv at gennemgå deres telefoner for at finde ud af, hvad der er relevant at aflevere til Minkkommissionen. Den er blevet nedsat for at granske, hvorfor millioner af mink blev beordret aflivet uden lovgrundlag.

Blå blok kritiserer fremgangsmåden, men justitsministeren afviser kritikken.

- Spørgsmålet står på en præmis om at ville skjule noget, hvilket ikke er tilfældet, siger Nick Hækkerup.

Han uddyber, at det er første gang, en kommission søger så bredt i sms'er. Det skyldes givetvis, at Statsministeriet og embedsmænd i langt højere grad end tidligere kommunikerer om konkrete sager via sms fremfor mails.

Fremgangsmåden er aftalt med kommissionen ifølge justitsministeren.

- Man skulle finde ud af, om kommissionen skulle have alle sms'er udskrevet og sortere i dem herunder private oplysninger og alt muligt irrelevant. Eller er det bedre, at dem, som har sendt sms'erne, kan vurdere, hvad der er relevant for undersøgelsen, siger han.

Justitsministeren spørger og besvarer selv spørgsmålet om, hvorvidt det giver mulighed for at snyde.

- Giver det en mulighed for at snyde? Ja, det gør det jo, hvis man gerne vil skjule noget.

- Hvordan garderer vi os mod det? Jo, dels fordi vi gerne vil have sagen oplyst, fordi vores samvittighed er ren som sne, og fordi det er aftalt med kommissionen, at kommissionen kan kontrollere, hvis nu jeg ikke har givet det hele. Så kan de se det fulde og tjekke, at det er, som det skal være, siger han.

Ekstra Bladet har flere gange forsøgt at få svar på, hvorfor Mette Frederiksen og hendes nærmeste fortsatte med at slette sms’er, efter det blev besluttet, at minksagen skulle undersøges. Senest forsøgte Brian Weichardt at få svar i Friheden Butikscenter i Hvidovre.

Brian Weichardt forsøgte i weekenden at få sms-svar ud af Mette Frederiksen under besøg i Friheden Butikscenter i Hvidovre

Det er dog ikke muligt i forhold til statsminister Mette Frederiksen (S) og tre andre topfolk i ministeriet, der har haft en funktion slået til, som automatisk sletter sms'er.

Kommissionen har forgæves bedt om at få udleveret sms'er fra dem og måtte vente flere måneder på et svar.

På et pressemøde 3. november sagde Mette Frederiksen, at Statsministeriet rundsendte en mail 28. april, hvor alle medarbejdere blev bedt om at undlade at slette relevant materiale herunder sms-beskeder.

På det tidspunkt var det for sent for de fire medarbejdere, selv om det en uge inde i forløbet om mink stod klart, at sagen skulle undersøges af en kommission, som har krav på at få udleveret eventuelt relevante sms'er.

Politiet forsøger nu at genskabe sms'erne. Det er uvist, om det vil lykkes.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til dagens udgave af Ekstra Bladets podcast 'Ingen kommentarer' hvor vi tager et kritisk kig på Mette Frederiksens kritikere i mink-sagen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive