Annonce:
Annonce:

Minister nedsætter gruppe der skal undersøge Afghanistan-exit

Et eksternt perspektiv fra eksperter skal indgå i myndigheders evaluering af det danske exit fra Afghanistan

Ekstra Bladet har ved flere lejligheder forsøgt at få svar på, hvornår situationens alvor i Afghanistan gik op for forsvarsministeren, udenrigsministeren og statsministeren.
Annonce:
Følg Politik

Regeringen har nu nedsat en gruppe, som skal bidrage til evalueringen af forløbet omkring Danmarks exit fra Afghanistan.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fredag.

- Alle efterspørger et svar på, hvorfor Vesten og herunder også Danmarks exit fra Afghanistan blev så kaotisk, som det gjorde. Derfor har vi iværksat en meget grundig, omfangsrig og saglig evaluering af den danske evakueringsindsats.

- Vi får med denne gruppe af eksperter mulighed for, at myndighederne får vendt alle de sten, der skal vendes i denne situation, siger han.

Formålet med gruppen af eksperter, som Kofod betegner som 'ekstremt velkvalificerede', er at sikre, at et eksternt perspektiv på indsatsen vil indgå i myndighedernes evaluering.

- Det er myndighederne, der sidder med viden om, hvad de har gjort undervejs og kan lave en redegørelse og evaluering af det.

Annonce:

- Og så kan denne gruppe - med deres faglighed og indblik i det - spørge ind til ting og vende ting. Alle referencegruppens kommentarer vil blive afspejlet i myndighedernes kortlægning og evaluering, siger Jeppe Kofod.

Gruppen er sammensat af repræsentanter fra organisationer med konkrete erfaringer fra Afghanistan og eksperter med særlig viden på området.

I gruppen er blandt andre Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, og Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Samtidig tæller den også David Vestenskov fra Forsvarsakademiet og Mona Kanwal Sheikh, som er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

De blå partier i Folketinget vil have, at en tidligere forsvarschef skal stå for en undersøgelse omkring forløbet af Danmarks exit fra Afghanistan. Det vil ifølge Venstre gøre undersøgelsen ekstern og uvildig.

Det er der imidlertid ikke lagt op til med den eksterne ekspertgruppe. Det er fortsat myndighederne selv, der står for undersøgelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: