Minister vil tvinge nye erhvervsklynger ud af hovedstaden

Regeringen er skuffet over, at der ikke er en større spredning på ansøgninger om at blive ny erhvervsklynge

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ikke tilfreds med den geografiske spredning af de nye erhvervsklynger. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ikke tilfreds med den geografiske spredning af de nye erhvervsklynger. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Størstedelen af ansøgerne om at blive en af de nye erhvervsklynger har angivet hovedstadsområdet som hovedkvarter, og det skuffer regeringen.

Klyngerne fungerer som netværk mellem mindre virksomheder og vidensinstitutioner inden for et fagområde, og de bør fordele sig bedre rundt om i landet, mener forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Der tegner sig et billede af, at størstedelen af klyngerne, der har søgt, ønsker at have hovedkvarter i København. Det er i strid med regeringens ønske om at have aktiv erhvervspolitik i hele landet, siger hun.

For en uge siden var der frist, og i øjeblikket gennemgås de omkring 3000 siders ansøgninger. Men problemet er altså ifølge ministeren, at der i de fleste ansøgninger til de i alt 12 erhvervs- og teknologiområder lægges op til, at hovedsæderne skal ligge i hovedstadsområdet.

De kommende klynger skal være klar fra 1. januar 2021 og bestå af private foretagender med et almennyttigt grundlag.

- Det haster, hvis det skal være på plads. Derfor er min første besked til ansøgerne at se på, hvad de i øvrigt har overvejet, og om vi gennem en dialog kan få udredt det.

- Kan det ikke lade sig gøre, må vi i sidste instans lade ansøgningerne gå om, siger hun.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsfremmebestyrelsen udmønter hver 80 millioner kroner årligt til de godkendte klynger, hvilket samlet er 640 millioner kroner over en fireårig periode.

Formålet med klyngerne er at styrke innovationskraften i danske virksomheder for særligt små og mellemstore virksomheder.

Det skal ske inden for de erhvervs- og teknologiområder, som er en del af strategien for erhvervsfremme i Danmark som eksempelvis miljø og teknologi.

Det er en klar målsætning, at det skal ske i hele Danmark, og at det skal gøres med henblik på at skabe en klimavenlig omstilling af virksomheder og samfund.

Ministeriet har nu taget kontakt til ansøgerne, hvilket får erhvervsorganisationen DI til at presse på for en hurtig løsning.

- Klyngerne er jo dannet efter en omfattende proces. Så hvis der er forhold i ansøgningerne, der kan forbedres, bør det ske i tæt dialog med klyngerne – og det bør ske i en fart, da de nye klynger skal være oppe og køre i 2021, siger DI's politiske direktør, Kent Damsgaard, til erhvervsmediet Finans.

12 kommentarer
Vis kommentarer