Mink-brev forsinket af søvnig embedsmand

Minkkommissionen bød lørdag på forklaringer om en træt embedsmænd, der forsinkede et brev til minkavlerne, og så er der uenighed om indholdet af en telefonsamtale, der fandt sted 5. november.

Følg Politik

Dag og nat flød sammen for mange embedsmænd, da mink-sagen i begyndelsen af november sidste år udspillede sig, og trætheden meldte sig derfor helt naturligt hos især Fødevarestyrelsen, som var en af de centrale myndigheder.

Mandag aften d. 9 november måtte en af styrelsens medarbejdere således kapitulere.

Han faldt i søvn og kunne ikke vækkes, og derfor blev et centralt brev til landets minkavlere forsinket.

Det kom lørdag formiddag frem i Minkkommissionen, hvor Fødevarestyrelsens direktør, Nikolaj Veje, afgav forklaring.

'Person var gået omkuld'
Nikolaj Veje forklarede ifølge Berlingske, at det i weekenden 7. og 8. november begyndte at stå klart, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at aflive de mange mink. En beslutning, der var truffet 3 .november.

Minkavlerne skulle derfor have tilsendt et nyt brev, hvor de blev orienteret om den manglende hjemmel, men kun én embedsmand i Fødevarestyrelsen havde adgang til mail-adresserne på avlerne.

Artiklen fortsættes under billedet..

Minkkommissionens afhøringer foregår ved Retten på Frederiksberg. På onsdag er det Barbara Bertelsens tur i vidneskranken. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Minkkommissionens afhøringer foregår ved Retten på Frederiksberg. På onsdag er det Barbara Bertelsens tur i vidneskranken. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Styrelsen kunne imidlertid ikke få kontakt til pågældende medarbejder, forklarede styrelsens direktør i kommissionen.

- Den person var gået omkuld den aften, lød det fra Nikolaj Veje ifølge BT.

Minkavlerne blev derfor først orienteret dagen efter - den 10. november.

Det nye brev var en præcisering af den ulovlige ordre, som avlerne havde modtaget få dage tidligere - den 6. november, hvor avlerne blev beordret til at aflive alle raske mink.

Uenighed om indhold af telefonsamtale
Foruden den kuriøse detalje om den søvnige medarbejder i Fødevarestyrelsen bød lørdagens afhøringer også på en anden opsigtvækkende forklaring fra en embedsmand i Justitsministeriet.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen bekræftede således i sin afhøring, at det var hendes indtryk, at det var departementschef, Barbara Bertelsen, som inden et møde i koordinationsudvalget den 3. november fjernede sætningen: 'en total nedslagtning inklusiv alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen'.

Samme afdelingschef forklarede også ganske opsigtsvækkende, at hun allerede 5. november i en telefonsamtale med Justitsministeriets departementschef, Johan Kristian Legarth, talte om, at der var et hjemmelsproblem.

Artiklen fortsættes under billedet...

Departementschef i Justitsministeriet, Johan Kristian Legarth. Foto: Ritzau Scanpix
Departementschef i Justitsministeriet, Johan Kristian Legarth. Foto: Ritzau Scanpix

Dette flugter ikke helt med Legarths egen forklaring. Han forklarede fredag for kommissionen, at han først den 8. november blev opmærksom på den manglende lovhjemmel.

Minkkommissionen holder efter lørdagens afhøringer et par dages pause og genoptager afhøringerne på onsdag, når Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, skal afgive forklaring.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Torsdag blev Mogens Jensen afhørt om minksagen, og politisk kommentator Joachim B. Olsen mener, at hans forklaringer sejlede:

Mogens Jensens forklaringer i minkkommissionen stak i forskellige retninger, og hans vidneudsagn gjorde ikke meget for at hjælpe Mette Frederiksen. Man sidder nemlig stadig tilbage med en følelse af, at ikke alt kommer frem. Sådan lyder det fra politisk kommentator, Joachim B. Olsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller