Modstandere tager Mette F. i forsvar: - Uanstændigt!

Venstres politiske ordfører Sophie Løhde kalder afbrændingen af en dukke forestillende Mette Frederiksen for uanstændigt. Landets tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og flere andre politikere støtter op

Følg Politik

Det har skabt politisk forargelse, efter en dukke forestillende Mette Frederiksen blev brændt af under en demonstration lørdag aften i København.

Demonstranterne forsøgte også at sætte ild til dukken, hvilket andre demonstranter dog fik slukket.

Derefter blev den hevet ned på jorden, hvor hovedet blev skilt fra kroppen og resterne  af dukken smidt i en busk.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Tariq Khan
Foto: Tariq Khan

S-ordfører rasende over Mette F.-dukke: 'Fy for pokker'

Dén form for adfærd har skabt forargelse i det politiske landskab.

Politisk ordfører fra Venstre Sophie Løhde stiller sig op i køen for at tage afstand fra afbrændingen:

'Simpelthen uanstændigt at klynge en dukke af statsministeren op og sætte ild til den.'

'Helt fint at være politisk uenige, men det her er under lavmålet og ikke fordrende for en konstruktiv dialog og debat,' skiver Sophie Løhde til Ekstra Bladet i en mail.

Løkke: 'Over stregen'
Også landets tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen reagerer på de voldsomme scener, der udspillede sig ved Forum i København.

'Helt enig. Det l a n g t over stregen! Der skal være højt til loftet i den offentlige meningsudveksling, men ikke så højt,' skriver han på Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Det samme gør politisk ordfører for Konservative Mette Abildgaard.

'Føj for den lede, sikke nogle idioter!!!,' lyder det.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Hækkerup om demonstration: Totalt uacceptabelt

Eksploderede
I demonstrationens første del gik demonstranterne roligt gennem byen med banner og slagråb.

Da demonstrationen sluttede ved Forum omkring klokken 19.30, eksploderede det i voldsomme konfrontationer med politiet og demonstranter imellem.

Der var ifølge politiet omkring 400-500 mennesker ved begyndelsen af den varslede demonstration.

Flere havde forladt demonstrationen, da den omkring klokken 20 endte i voldsom konfrontation med politiet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind