Morten Østergaard har været ond i sulet før klimaaftale

De Radikales politiske leder glæder sig over nattens klimaaftale på energi- og industriområdet

Politisk leder Morten Østergaard (R) siger, at Venstre i de seneste klimaforhandlinger var nemmere at samarbejde med end regeringen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politisk leder Morten Østergaard (R) siger, at Venstre i de seneste klimaforhandlinger var nemmere at samarbejde med end regeringen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, er efter eget udsagn i bedre humør, efter at et bredt flertal af Folketingets partier natten til mandag indgik en klimaaftale inden for energi- og industriområdet.

Det siger han mandag under afslutningsdebatten i Folketinget før sommerferien.

– Der er mange, som synes, at jeg undervejs har været utålmodig og måske også lidt ond i sulet. Jeg var hele følelsesregisteret igennem det her forår, når det handlede om klima, siger han.

– Men i dag er humøret bedre, for i går aftes fik vi endelig brudt den sorte stilstand. Christiansborg fandt sammen om at gøre en forskel.

- Partier på tværs af politiske skel bekræftede over for hinanden, at vi er dedikerede til ikke bare at sætte ambitiøse mål, men også til at handle, siger han.

Aftalen indeholder samlet set CO2-reduktioner for 3,4 millioner ton.

For at nå klimalovens mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990 anslås det, at der skal reduceres 19 millioner ton.

De Radikale har tidligere truet med at rive tæppet væk under regeringen, såfremt den ikke fik leveret tilfredsstillende aftaler på klimaområdet inden sommerferien.

Det lykkedes, blandt andet takket være nattens aftale på energi- og industriområdet, som alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige står bag.

Som et led i aftalen er politikerne blandt andet blevet enige om, at en del af den grønne omstilling skal ske gennem en skattereform, der gør det dyrere at udlede CO2.

Præcis hvordan reformen skal se ud, er endnu ikke afgjort. Regeringen skal indkalde til forhandlinger om det i efteråret.

Partierne er dog enige om, at aftalen samlet set ikke må gøre det dyrere at være hverken borger eller virksomhed i Danmark.

Venstres Marie Bjerre vil gerne spørge Morten Østergaard, om Venstre i øjeblikket er nemmere at forhandle om klima med end regeringen.

- I de seneste forhandlinger, dem vi gennemførte i går, ja, dér var Venstre da mere ambitiøs, svarer Morten Østergaard.

- Blandt andet med udmeldingen om et kulstop i 2025. Et ønske, jeg deler, men som ikke fandt vej til aftalen, siger De Radikales politiske leder.

OVERBLIK: Sådan foregår afslutningsdebatten

Folketingets afslutningsdebat afvikles mandag. Den udvikler sig ofte til et maraton, som kan strække sig fra morgenstunden til langt ud på aftenen.

Her duellerer partiledere og folketingsmedlemmerne på de vigtigste politiske emner - ofte med humoristiske indslag undervejs.

* Eksempelvis fremkaldte statsminister Lars Løkke Rasmussen latterbrøl, da han i 2016 gik på talerstolen med en hjemmelavet graf. Den skulle vise, at Danmark har fået flere solskinstimer, mens han har været statsminister.

* I samme debat sammenlignede S-formand Mette Frederiksen regeringen med Olsen Banden. Løkke fik rollen som uheldige Egon Olsen, hvis planer gang på gang går i vasken, mens Anders Samuelsen (LA) fik rollen som 'dynamit Anders', der sprænger det hele i luften.

* Det fik til gengæld Anders Samuelsen til at sammenligne Mette Frederiksen med Olsen Bandens Yvonne, der 'konstant er på jagt efter andre folks penge'.

Sådan foregår afslutningsdebatten:

* Siden 1979 er afslutningsdebatten indledt med en forespørgsel fra alle partierne:

- Hvilke oplysninger kan regeringen give om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?

* Statsminister Mette Frederiksen (S) har herefter en time til at besvare forespørgslen.

* Efter statsministerens redegørelse kommer partiernes ordfører på efter partiets størrelse. Derfor får socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, ordet som den første.

* Han har lov til at tale i op til 10 minutter. Efter hans indlæg har øvrige folketingsmedlemmer adgang til at komme med korte bemærkninger.

* Efter Socialdemokratiets politiske ordfører er det Venstres tur med politisk ordfører Sofie Løhde som taler. Det foregår efter samme regler med adgang til korte bemærkninger i 45 minutter.

* Derefter er talerækken: Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Østergaard (R), Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (EL), Søren Pape Poulsen (K), Pernille Vermund (NB), Alex Vanopslagh (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), Edmund Joensen (SP), Sjúrður Skaale (JF), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG), Uffe Elbæk (UFG), Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG).

* Når man har været hele ordførerrækken igennem, får statsminister Mette Frederiksen ordet i op til 30 minutter.

* Efter hendes indlæg kan alle medlemmer komme med korte bemærkninger. De korte bemærkninger skal være afviklet inden for en halvanden time efter statsministerens tale.

* Herefter følger en kortere runde ordførerindlæg og eventuelt andre indlæg fra folketingsmedlemmer, de såkaldte privatistindlæg, hvor folketingsmedlemmer taler på egne vegne.

* Statsministeren har så endnu et indlæg på maksimalt 15 minutter, hvorefter der følger en halv time med korte bemærkninger.

Kilder: Folketinget, Den Store Danske Encyklopædi.

4 kommentarer
Vis kommentarer