Morten Østergaard melder sig syg

Morten Østergaard har valgt at tage sygeorlov efter flere sager om sexisme

Morten Østergaard melder sig syg

Morten Østergaard meddeler pressen, at han stopper som politisk leder i Radikale. Video/redigering: Kenneth Meyer/Emma Svendsen

Morten Østergaard, tidligere politisk leder i Radikale Venstre, har meldt sig syg, efter flere sager om sexisme er kommet frem de seneste dage.

Det oplyser Sofie Carsten Nielsen i en pressemeddelselse.

'Morten Østergaard har valgt at sygemelde sig. Jeg vil tage stilling til hans situation, når han er tilbage fra sygeorlov', lyder det.

Morten Østergaard har fået tre reprimander på baggrund af tre sager, der har set dagens lys de seneste dage.

'Kendetegnende for dem alle er, at der er reageret, og at sekretariatschefen har forelagt sagerne for den politiske leder med en reprimande og indskærpelse af, at det ikke skal ske igen', lyder det i en redegørelse fra partiet.

Fredag gik Østergaard til bekendelse på Facebook. Hør hvad den politiske leder Sofie Carsten Nielsen havde at sige til den udvikling i sagen her. Video: Ritzau Scanpix

Sofie Carsten Nielsen: Jeg konfronterede Morten

Stadig fremtid i partiet
Næstformand Sofie Carsten Nielsen blev valgt som ny leder for partiet, efter at hun vandt et kampvalg mod partifællen Martin Lidegaard, efter det kom frem, at det var Morten Østergaard, der for ti år tilbage krænkede partikollegaen Lotte Rod.

Den nyvalgte politiske leder sagde på et efterfølgende pressemøde, at Morten Østergaard har en fremtid i partiet.

Hvad den bliver, er dog usikker.

- Jeg vil tage stilling til hans situation, når han er tilbage fra sygeorlov, siger Sofie Carsten Nielsen i en pressemeddelelse mandag.

Mandag kom det også frem, at Morten Østergaard har krænket folketingsmedlemmet Katrine Robsøe.

Læs mere om det her:

Endnu en fra Radikale står frem: Morten krænkede mig