Morten Østergaard truer igen regeringen med klima-valg

De Radikales støtte til Mette Frederiksen 'er betinget af', at klimaet ikke bliver skubbet til side af corona

Mette Frederiksen benyttede sin egen grundlovstale til at forsvare den megen kritik af regeringens beslutning om at lukke store dele af samfundet ned trods eksperters råd om det modsatte. Video: Socialdemokratiet. Redigering: Mikkel Cramon

På grundlovsdag er det præcis ét år siden, at der var Folketingsvalg i Danmark. Men siden da er der ske for lidt på det grønne område. Det mener De Radikales leder Morten Østergaard.

I sin tale på grundlovsdag fastslår Morten Østergaard igen, at De Radikales støtte til regeringen er betinget af hurtig handling på klimadagsordenen.

- Jeg har været længe nok i politik til at vide, at det kan gå hurtigt. Og langsomt. Vælter en finanskrise vores økonomi, eller truer en pandemi vores sundhed kan politikerne gå i dagevis uden søvn for at lave hjælpepakker.

- Omvendt er der ingen ende på de kommissioner, partnerskaber og eksperter, der skal høres, når tingene skal trækkes i langdrag. Og her er vi desværre med klimakrisen: Det går for langsomt, siger Morten Østergaard og tilføjer:

- Det her handler ikke kun om klimaet. Tilliden til vores folkestyre er på spil: Kan danskerne regne med, at deres politikere, løser de problemer, der truer med at tage kontrollen fra dem eller ej?, siger Morten Østergaard i talen.

Morten Østergaard opfordrer i sin grundlovstale regeringen til hurtig klimahandling. Det skete ved et 10 timer langt klimaarrangement med overskriften
Morten Østergaard opfordrer i sin grundlovstale regeringen til hurtig klimahandling. Det skete ved et 10 timer langt klimaarrangement med overskriften "Grøn Grundlovsdag" på Christiansborg Slotsplads. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den bliver holdt på Christiansborg Slotsplads. Her holder De Radikale fredag 'Grøn Grundlovsdag', som er en ti timer lang markering af klimadagsordenen med en række forskellige gæster til debatter og taler om klimaet.

Morten Østergaard sagde i februar, at De Radikale vil vælte regeringen, hvis der ikke var en aftale om en klimaplan inden grundlovsdag 5. juni.

- Det helt korte budskab er, at uden en klimaplan og handling er der ikke nogen regering, sagde Østergaard i februar til Politiken.

Siden da er den deadline dog blevet udskudt til sommerferien på grund af corona-krisen. Omgivet af bannere med sloganet 'Grøn betyder nu' holdt Morten Østergaard sin grundlovstale uden dog at nævne en konkret deadline for regeringen. Men han understreger truslen om at trække støtten:

- Det startede godt efter valget. Et bredt flertal i det nye Folketing fandt hurtigt sammen om et ambitiøst klimamål: Danmark skal i 2030 reducere sin CO2-udledning med 70 procent. Danmark skal igen være et grønt foregangsland.

- Siden er der er gået business-as-usual i klimakampen på Christiansborg. Det ambitiøse klimamål bliver ikke fulgt op af tilsvarende ambitiøs klimahandling.

Målingen 4. juni er fra Ritzau Index, der er et gennemsnit af fem politiske målings-institutter: Voxmeter, Epinion, Gallup, Greens og Norstat.

- Det er derfor, vi radikale igen og igen kræver grøn handling. Det er derfor, vi siger til regeringen, at vores støtte er betinget af, at den ikke bruger den ene krise, som en undskyldning for ikke at ville gøre noget ved den anden, siger Morten Østergaard i talen.

OVERBLIK: Udpluk af grundlovstaler

Traditionen tro flyder grundlovsdag over med talere fra politikere over det danske land.

Se udpluk af dem her:

Ministre:

* Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og MEP Christel Schaldemose (S) i en fælles tale:

- Fordi vi har et stærkt demokrati, kunne vi handle resolut. Vi afværgede en potentielt stor krise.

- Coronakrisen har ændret meget, men den har ikke svækket vores demokrati. Det er tværtimod kommet styrket ud af krisen. Tilliden til politikere og myndigheder er vokset.

- Vi har en historisk mulighed for at finde det nye samlingspunkt for de europæiske lande.

* Erhvervsminister Simon Kollerup (S)

- Vi kan klappe os selv på skulderen i dag. Vi kan være stolte af os selv.

- Jeg håber midt i alt dette her, at vi kan gå på opdagelse i vores eget land lidt. At vi får koldskål, pølser på grillen. At vi kan blive genforelskede i vores eget land igen.

* Fødevareminister Mogens Jensen (S)

- Verden har mildest talt slået et slag med halen. En sådan situation sætter demokratiet på prøve. Er Grundloven indrettet, så vi kan manøvrere i denne her situation?

- Kan den vise en retning? Og give de handlemuligheder, vi har brug for? Svaret er heldigvis ja.

- Vi har måttet træffe mange og store beslutninger hurtigt. Det har været nødvendigt og har kun været muligt, fordi vi har en god grundlov.

Folketingsmedlemmer:

* Næstformand formand i Venstre Inger Støjberg:

- I år er det 75 år siden, at Danmark atter blev frit efter fem år under nazismens åg. Mange af os tog i mange år frihedsrettighederne for givet. En vuggegave, vi stillede på hylden. Som vi ikke havde behov for at passe på.

- Vi er stadig i kamp for friheden, omend det er en anden kamp end den frihedskæmperne kæmpede.

- Jeg vil gerne sige helt klart. Et multikulturelt samfund er ikke spændende. Vores værdier skal ikke erstattes af islam eller sharia.

* Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)

- Denne grundlovsdag fejres på en alvorlig baggrund. Vi er nu ved at genåbne samfundet. Det betyder, at vi igen skal sikre at vore frihedsrettigheder styrkes, samtidig med at vi skal forberede os på nye pandemier.

- Det virker også som statsministeren selv hurtigt har vænnet sig til at træffe beslutninger uden om Folketinget. Nu hvor vi skal tilbage til en politisk hverdag må vi se om genindførelse af de demokratiske spilleregler giver statsministeren abstinenser.

* Tidligere statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen (V):

- Mit fromme ønske på grundlovsdag er derfor, at Folketinget snart fratager regeringen de helt ekstraordinære kompetencer og genskaber normaliteten i det politiske liv.

- Jeg roser lige endnu engang – for en sikkerheds skyld – statsministeren for ekstraordinært og resolut lederskab på kanten af krisen.

- (Der) er nu genskabt så meget kontrol, at der intet belæg er for, at en etpartiregering med afsæt i en fjerdedel af befolkningen skal have ekstraordinære og krigslignende beføjelser på alles vegne.

* Tidligere finansminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen (V):

- Vi har brug for at vende tilbage til hverdagen. En lang række af vores frihedsrettigheder er sat ud af spillet. Retten til at mødes, samles, og fejre fødselsdage. Det er så nemt, at miste frihed, og det er så svært at få den.

- Vi skal kæmpe for, at de bemyndigelser, som politikere og ministre nu har fået, bliver givet tilbage til dem, der skal have dem: Dig, mig, borgene og alle andre i dette her fantastiske land.

* Tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard:

- Vi har det seneste år oplevet en magtkoncentration uden sidestykke i den nyere danmarkshistorie.

- Når vi taler folkestyre, er det også nødvendigt at tale om EU. I årevis har vi fået tudet ørerne fulde om betydningen af fælles løsninger, fælles valuta og åbne grænser. Så kom coronakrisen. Grænserne blev lukket. De 'forældede' nationalstater måtte klare ærterne selv. EU var komplet bovlam.

- Blev vi lidt for nævenyttige, og lidt for gode til at overvåge, om nogen havde sneget sig til Malmø for at købe ind eller gå på café? Vi skal smide frygten langt væk! Vi skal finde optimismen frem igen. Det er sådan vi kommer videre – både som mennesker og som fællesskab.

OVERBLIK: Derfor fejrer vi grundlovsdag

Har beslutningerne i corona-krisen bekræftet det danske demokrati, som statsminister Mette Frederiksen (S) siger i sin grundlovstale?

Eller bør Folketinget tage magten tilbage fra regeringen efter vidtgående hastelovgivning om blandt andet forsamlingsforbud, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) argumenterer for?

Det er et af de centrale emner på årets grundlovsdag. Her kan du læse mere om, hvorfor vi fejrer grundlovsdag den 5. juni hvert år:

* Den 5. juni 1849 fik Danmark fik sin første demokratiske grundlov. Grundloven er Danmarks vigtigste lov, og den er hævet over alle andre love.

* Grundloven er Danmarks forfatning og dermed den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet.

* Grundloven sikrer samtidig borgerne en række frihedsrettigheder.

* Grundloven fastslår blandt andet, at den personlige frihed er ukrænkelig. Det betyder, at ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

* Grundloven fastslår også, at boligen og ejendomsretten er ukrænkelig. Den garanterer ytringsfrihed og giver ret til forsamlingsfrihed.

* Danmark fik en ny grundlov den 5. juni 1915, mens den seneste og gældende grundlov er fra den 5. juni 1953.

* Dagen fejres hvert år på denne dato, hvor den med taler og andre arrangementer bidrager til fejringen af det danske demokrati.

* Tidligere var dagen en helligdag, senere og frem til 1975 blev den en halv fridag i henhold til den daværende arbejderbeskyttelseslov. Men i dag kan ansatte ikke automatisk holde fri grundlovsdag fra kl. 12 uden løntab.

* Alligevel har mange ret til enten en hel eller en halv fridag, der da er sikret gennem overenskomst, ansættelseskontrakt eller andet.

Kilde: www.ft.dk, www.historie.online.dk og diverse overenskomster.

OVERBLIK: Udpluk af grundlovstaler

Traditionen tro flyder grundlovsdag over med talere fra politikere over det danske land.

Se udpluk af dem her:

Ministre:

* Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og MEP Christel Schaldemose (S) i en fælles tale:

- Fordi vi har et stærkt demokrati, kunne vi handle resolut. Vi afværgede en potentielt stor krise.

- Coronakrisen har ændret meget, men den har ikke svækket vores demokrati. Det er tværtimod kommet styrket ud af krisen. Tilliden til politikere og myndigheder er vokset.

- Vi har en historisk mulighed for at finde det nye samlingspunkt for de europæiske lande.

* Erhvervsminister Simon Kollerup (S)

- Vi kan klappe os selv på skulderen i dag. Vi kan være stolte af os selv.

- Jeg håber midt i alt dette her, at vi kan gå på opdagelse i vores eget land lidt. At vi får koldskål, pølser på grillen. At vi kan blive genforelskede i vores eget land igen.

* Fødevareminister Mogens Jensen (S)

- Verden har mildest talt slået et slag med halen. En sådan situation sætter demokratiet på prøve. Er Grundloven indrettet, så vi kan manøvrere i denne her situation?

- Kan den vise en retning? Og give de handlemuligheder, vi har brug for? Svaret er heldigvis ja.

- Vi har måttet træffe mange og store beslutninger hurtigt. Det har været nødvendigt og har kun været muligt, fordi vi har en god grundlov.

Folketingsmedlemmer:

* Næstformand formand i Venstre Inger Støjberg:

- I år er det 75 år siden, at Danmark atter blev frit efter fem år under nazismens åg. Mange af os tog i mange år frihedsrettighederne for givet. En vuggegave, vi stillede på hylden. Som vi ikke havde behov for at passe på.

- Vi er stadig i kamp for friheden, omend det er en anden kamp end den frihedskæmperne kæmpede.

- Jeg vil gerne sige helt klart. Et multikulturelt samfund er ikke spændende. Vores værdier skal ikke erstattes af islam eller sharia.

* Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)

- Denne grundlovsdag fejres på en alvorlig baggrund. Vi er nu ved at genåbne samfundet. Det betyder, at vi igen skal sikre at vore frihedsrettigheder styrkes, samtidig med at vi skal forberede os på nye pandemier.

- Det virker også som statsministeren selv hurtigt har vænnet sig til at træffe beslutninger uden om Folketinget. Nu hvor vi skal tilbage til en politisk hverdag må vi se om genindførelse af de demokratiske spilleregler giver statsministeren abstinenser.

* Tidligere statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen (V):

- Mit fromme ønske på grundlovsdag er derfor, at Folketinget snart fratager regeringen de helt ekstraordinære kompetencer og genskaber normaliteten i det politiske liv.

- Jeg roser lige endnu engang – for en sikkerheds skyld – statsministeren for ekstraordinært og resolut lederskab på kanten af krisen.

- (Der) er nu genskabt så meget kontrol, at der intet belæg er for, at en etpartiregering med afsæt i en fjerdedel af befolkningen skal have ekstraordinære og krigslignende beføjelser på alles vegne.

* Tidligere finansminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen (V):

- Vi har brug for at vende tilbage til hverdagen. En lang række af vores frihedsrettigheder er sat ud af spillet. Retten til at mødes, samles, og fejre fødselsdage. Det er så nemt, at miste frihed, og det er så svært at få den.

- Vi skal kæmpe for, at de bemyndigelser, som politikere og ministre nu har fået, bliver givet tilbage til dem, der skal have dem: Dig, mig, borgene og alle andre i dette her fantastiske land.

* Tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard:

- Vi har det seneste år oplevet en magtkoncentration uden sidestykke i den nyere danmarkshistorie.

- Når vi taler folkestyre, er det også nødvendigt at tale om EU. I årevis har vi fået tudet ørerne fulde om betydningen af fælles løsninger, fælles valuta og åbne grænser. Så kom coronakrisen. Grænserne blev lukket. De 'forældede' nationalstater måtte klare ærterne selv. EU var komplet bovlam.

- Blev vi lidt for nævenyttige, og lidt for gode til at overvåge, om nogen havde sneget sig til Malmø for at købe ind eller gå på café? Vi skal smide frygten langt væk! Vi skal finde optimismen frem igen. Det er sådan vi kommer videre – både som mennesker og som fællesskab.

457 kommentarer
Vis kommentarer