Mueller: Trumps eksrådgiver bør belønnes for samarbejde

Michael Flynn har samarbejdet 'væsentligt' med specialanklager Robert Mueller

Donald Trumps forhenværende rådgiver, general Michael Flynn. Foto: AP
Donald Trumps forhenværende rådgiver, general Michael Flynn. Foto: AP

Præsident Donald Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, 60, undgår formentlig en tur bag tremmer, selv om han erkender at have løjet for FBI.

Det skriver Associated Press.

I et dokument, der netop er offentliggjort, oplyser specialanklager Robert Mueller, at Michael Flynn har bidraget 'væsentligt' i forbindelse med Rusland-undersøgelsen og derfor ikke bør få fængselsstraf.

Det er nu op til domstolen, om man vil følge Robert Muellers anbefaling, når strafudmålingen finder sted om to uger.

General Michael Flynn var i en kort periode national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, men i februar 2017 - efter bare 24 dage - trak han sig fra posten.

Det skete, da det kom frem, at Flynn havde vildledt både vicepræsident Mike Pence og forbundspolitiet FBI om samtaler, han havde haft med den russiske ambassadør, Sergey Kislyak.

Michael Flynn har ved en domstol tilstået, at han løj over for FBI-agenter, hvilket er en alvorlig forbrydelse i USA.

Ifølge Robert Mueller har Michael Flynn dog forsøgt at gøre skaden god igen ved at samarbejde med myndighederne, der efterforsker Ruslands påvirkning af præsidentvalget i 2016.

Ifølge dokumentet har Michael Flynn haft 19 interviews med anklagemyndigheden.

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere