Myndighed vil fremrykke tredje stik for folk over 40 år

Sundhedsstyrelsen forventer at komme med nye anbefalinger om revaccination i starten af næste uge

Skilt viser vej ind til Region Hovedstadens coronavaccinecenter i Øksnehallen i København i sommeren 2021. Centeret genåbnede fredag morgen klokken 07.00. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Skilt viser vej ind til Region Hovedstadens coronavaccinecenter i Øksnehallen i København i sommeren 2021. Centeret genåbnede fredag morgen klokken 07.00. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Den mere smitsomme virusvariant Omikron spreder sig i øjeblikket hurtigt. Det får Sundhedsstyrelsen til at overveje at fremrykke det tredje vaccinestik mod coronavirus for personer over 40 år.

Det fortæller Helene Probst, som er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Helt konkret kan vaccinerede personer mellem 40 og 65 år inden længe forvente at få en invitation til det tredje stik. Samlet set vil det betyde, at op mod tre millioner borgere vil være inviteret til revaccination inden jul.

- I lyset af det vi står i nu, så har vi haft en drøftelse med vores faglige ekspertgruppe om at fremrykke revaccination for de grupper, der har en øget risiko for at få et alvorligt forløb, siger Helene Probst.

- Det vi helt konkret overvejer, er at fremrykke alle over 40 år, så vi inviterer dem hurtigt her midt i december. Det betyder, at vi vil invitere en stor gruppe på samme tid og på den måde få en øget immunitet.

Omikron-varianten har fået forskere til at tale for at få revaccineret befolkningen hurtigere end ellers planlagt.

I dag bliver det tredje stik, som skal booste effekten af coronavaccinen, givet fem en halv måned efter det andet stik. Men flere lande er begyndt at give boosterstikket tidligere.

Desuden sagde Det Europæiske Lægemiddelagentur torsdag eftermiddag, at det kan give mening at give det tredje stik tre måneder efter stik nummer to.

Når Sundhedsstyrelsen formentlig kommer til at invitere gruppen over 40 år tidligere, vil det for nogen betyde, at de vil få en invitation en til fire uger tidligere end planlagt.

Eksperter vurderer, at det tredje stik burde have været givet tidligere, i og med Omikron stiger så hastigt. Danmark risikerer simpelthen at være kommet for sent, vurderer de.

- Omikron kom som en overraskelse for os alle. Det svære i den her epidemi er, at vi hele tiden handler på baggrund af den viden, vi har. Men den er ofte ufuldstændig, siger Helene Probst.

Sundhedsstyrelsen er lige nu påpasselig med at revaccinere gruppen under 40 tidligere end planlagt. For myndigheden handler det om at holde bivirkninger op mod risikoen for et alvorligt forløb.

- Det er balancen mellem virkningen af vaccinen på den ene side og bivirkninger på den anden side. Når man ser på dem under 40, så har de ikke en særligt forøget risiko for at få et alvorligt forløb, siger Helene Probst.

- Og samtidig ved vi, at der særligt blandt de yngre mænd er en forøget forekomst af en bivirkning i form af hjertebetændelse, som er meget sjælden, siger hun.

Sundhedsstyrelsen forventer at komme med nye anbefalinger om revaccination mandag.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?