Onsdag omstødte Højesteret afgørelsen fra landsretten om fratagelse af en dansk-iransk kvindes statsborgerskab.

Det betyder, at vejen nu er banet for, at kvinden kan komme hjem til Danmark sammen med sine to børn.

Udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad, der stod i front, da beslutningen om en administrativ fratagelse af kvindens statsborgerskab blev taget, mener ikke, han skylder hende en undskyldning, efter Højesterets afgørelse.

- Vi mente, vi havde en god sag, det mente landsretten også. Men vi taber den endeligt i Højesteretten, det er et vilkår i domstolssystemet.

- Vi mente, at der var et grundlag for at fratage statsborgerskabet ligesom i de 13 andre sager, der har været. Nu er der kommet en sag imod os og det tager vi selvfølgelig til efterretning og respekterer. Og det er den måde, det vil være på i et retssamfund - at man vil have mulighed for at få prøvet sin sag.

- Vi har en tro på, at når vi løfter sagerne, så er der et grundlag for det - det er folk, der har begået alvorlig kriminalitet og vendt Danmark ryggen og kæmpet for at indfører et islamisk kalifat.

Hvis man respekterer den højeste instans, Højesterets, beslutning, er det så ikke også på sin plads at sige undskyld?

- Nej, jeg tror ikke det er sådan, at hvis man taber en dom som anklager, at man så skal sige undskyld til den som har været under anklage. Der er selvfølgelig en masse regler for, hvordan man behandler folk, der har været under anklage, og sådan er det også i de her sager. Men generelt er det ikke sådan, at anklagemyndigheden siger undskyld, hvis de taber en sag.

Giftede sig ind i Islamisk Stat
Den 27-årige kvinde, der sidder i al-Roj-lejren i Syrien sammen med sine to små børn, fik frataget sit statsborgerskab i 2020.

Beslutningen blev taget af Udlændinge- og Integrationsministeriet og det er den beslutning, som Højesteret nu har afgjort, var ulovlig.

Beslutningen blev taget, fordi hun i I 2015, da hun var 20 år gammel, rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Hun giftede sig i Syrien med en mand, der var medlem af organisationen, og de to fik børn sammen.

Indtil hun blev taget til fange i marts 2019, opholdt hun sig i et område kontrolleret af Islamisk Stat. Siden da har hun opholdt sig sammen med sine børn i al-Hol-lejren og senere i al-Roj-lejren i Syrien.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den nu 27-årige kvinde er født i Danmark og fik ved fødslen både dansk og iransk statsborgerskab, i kraft af hendes af sin far.

Men ifølge Højesteret har hun 'hverken haft bopæl i Iran eller i øvrigt opholdt sig i Iran i længere tid, og har heller ikke kontakt til slægtninge i Iran, ligesom hun ikke taler farsi, som er Irans officielle sprog'.

Derfor fastslog Højesteret, at kvinden alene har en meget ringe tilknytning til Iran.

Kvinden har ikke benægtet at have tilsluttet sig Islamisk Stat, og at hun på den baggrund godt kunne fratages sin danske indfødsret.

Til gengæld argumenterede hun, at det var i strid med proportionalitetsprincippet, der siger, at man kun kan fjerne et dansk statsborgerskab, hvis det ikke gør personen statsløs.