Natteliv om S-forslag: Butikker har også ansvar for gadefest

I nyt udspil præsenterer regeringen flere forslag, der skal gøre nattelivet tryggere

Justitsminister Nick Hækkerup siger, at regeringen efter midnat vil forbyde salg af alkohol i detailhandlen, og kræve at serveringssteder har dørmand i nattelivszonerne.

ustitsminister Nick Hækkerup siger, at regeringen efter midnat vil forbyde salg af alkohol i detailhandlen og kræve, at serveringssteder har dørmand i nattelivszonerne
Følg Politik

Horesta, der er brancheorganisation for restaurant-, hotel- og turisterhvervet, er positive over regeringens nye udspil, som indeholder tiltag, der skal øge trygheden i udvalgte såkaldte nattelivszoner.

Særligt et forslag om at forbyde salg af alkohol fra butikker mellem midnat og klokken 5 får fuld opbakning.

Det siger Annette Hyldebrandt, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Horesta.

- Rigtig mange af de forskellige parter i hele det her er enige om, at det er festen i gaden, vi skal finde nogle løsninger til.

- Og der er detailhandlen et sted, hvor man godt kunne gå ind og kigge på, om det giver mening, at der skal være fri bar i 7-Eleven, hvis ikke man kan komme ind på vores steder, siger hun.

Med forbuddet mod at sælge alkohol i detailbutikker i de sene nattetimer vil regeringen tilbagerulle noget af liberaliseringen af lukkeloven fra 2005.

Dengang blev det lovligt at sælge alkohol på alle tider af døgnet.

Regulering af butikkerne er nødvendig, mener Annette Hyldebrandt, fordi fest og uro uden for barer og natklubber 'i høj grad også bliver holdt i gang af detailhandlen'.

Men i stedet for at pege fingre af butikkerne, er det ofte nattelivet, som ender med at blive stillet til ansvar for problemerne, siger Horesta-chefen.

Spørgsmål: Hvorfor er det detailhandlens ansvar og ikke jeres ansvar, hvad der sker i gaden?

- Det er bestemt også vores ansvar, og det tager vi også på os i forhold til at samarbejde med politiet. Det er bestemt vores ansvar at sørge for, at der er en god stemning, og det har det været længe. Det ansvar har vi også taget på os, også i forhold til støjregulering.

- Vi synes så i lang tid, at fingeren for de uhensigtsmæssigheder, der sker udenfor, har været peget entydigt en retning, og det synes vi sådan set ikke er rimeligt længere, for der er flere parter, som skal byde ind her, siger Annette Hyldebrandt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby