Nej, nej, nej og nej: Brexit-krise fortsætter

Endnu engang kunne det britiske parlament ikke blive enige

Underhusets leder, John Bercow, annoncerer resultatet af afstemningen. Video: Reuters

Fire gange nej.

Endnu en aften med et handlingslammet britisk parlament, der mandag aften skulle stemme om fire retningsgivende alternativer til Theresa Mays og EU's brexitaftale, de i sidste uge forkastede. For tredje gang.

Men heller ikke i aften lykkedes det at nå til enighed: Alle fire forslag blev nedstemt.

Underhuset tog en permanent toldunion, en brexitaftale formet efter den norske model, en folkeafstemning, der skulle bekræfte brexit inden en udtræden af EU samt en forlængelse af forhandlingsperioden i henhold til artikel 50.

Sådan stemte de

Toldunion

For 273 - Imod 276

Fællesmarked

For 261 - Imod 282

Folkeafstemning

For 280 - Imod 292

Forlæng eller forkast brexit

For 191 - Imod 292

Særligt forslaget om toldunionen tabte snævert. Med blot stemmer har det måske en chance, når Underhuset onsdag efter alt at dømme endnu engang skal stemme om alternativet forslag.

Skred fra de konservative
Splittelsen i både befolkningen og parlamentet er nu så markant, at følelserne på den 'stive britiske overlæbe' får frit løb helt inde i parlamentets kamre

Efter afstemningerne rejste en tydeligt rørt Nick Boles fra de konservative, der sammen med Labours Stephen Kinnock stillede Fællesmarked 2.0-forslaget sig op i salen og forlod sit parti:

- Jeg har fejlet. Og det er primært, fordi mit parti nægter at indgå kompromis. Jeg må derfor med beklagelse annoncere, at jeg ikke længere kan sidde for dette parti, lød det fra Nick Boles med bævende stemme, inden han udvandrede til delte klapsalver samt et: 'Gå ikke, Nick'.

Oprindeligt skulle Storbritannien træde ud af EU 29. marts, men det har fået udskudt exitdatoen til 12. april.

Sådan foregik afstemningerne - minut for minut:

183 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere