Netanyahu afviser anklage fra israelsk politi om korruption

Israels premierminister bekræfter anbefaling om korruptions tiltale mod ham selv og bedyrer sin uskyld

Israelsk politi anbefaler, at der rejses tiltale mod premierminister Benjamin Netanyahu for bestikkelse og korruption. Det oplyser Netanyahu selv i en tv-tale, hvor han kalder anklagerne "grundløse" og erklærer sig uskyldig.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere medier i Israel har tidligere tirsdag skrevet, at politiet vil afslutte en 14 måneder lang efterforskning med at anbefale, at der rejses tiltale mod Netanyahu for to forhold: Et for bestikkelse og et for korruption.

Netanyahu åbnede sin tv-tale med at oplyse, at han fortsætter på posten som premierminister på trods af anbefalingen.

Ifølge den israelske avis Haaretz' hjemmeside er der blandt andet tale om dyre gaver fra en forretningsmand som modydelse for politiske tjenester.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen