Nøgleperson anklaget for at tæve ekskonen: Nu tordner hun mod Trump

Trumps nøglemedarbejder, Rob Porter, er trådt tilbage efter anklager om hustruvold, og nu raser en af ekskonerne mod præsidenten

Sarah Huckabee Sanders læser Rob Porters udtalelse op. 40-årige Porter afviser alle anklager. Video: AP

I sidste uge forlod en central medarbejder i Det Hvide Hus forlader sin stilling, efter han var blevet anklaget for vold mod sine to ekskoner.

Og nu tordner den ene af de to mod præsident Donald Trump i en kommentar på det amerikanske medie Time.

- Da Dondald Trump to gange fortalte, at Rob Porter erklærede sin uskyld, gik jeg i gulvet. Hvad var meningen med at understrege det? Min ven vendte sig om og sagde, at USA's præsident lige har kaldt dig en løgner. Og ja, det gjorde han, skriver Jennie Willoughby.

Rob Porters ekskone henviser samtidig til følgende tweet fra, hvor han ifølge Jennie Willoughby antyder, at hun har løjet.

- Med ordene 'blot påstande' og 'falske beskyldninger' antyder Donald Trump, at jeg er en løgner. At Colbie Holderness er en løgner. Samtidig antyder han, at Rob Porters arbejde i Det Hvide Hus havde højere værdi end vores mentale, følelsesmæssige og fysiske tilstand, skriver hund

Tævet i Italien
Anklagerne om hustruvold blev først rapporteret af avisen Daily Mail. Siden har The Intercept bragt et foto, der viser Colbie Holderness, Porters første kone, med et blåt øje.

Hun fortæller til mediet, at slaget faldt under en rejse til Italien i 2005.

- Han kastede mig ned på sengen og slog mig i ansigtet. Jeg tror, at han selv var chokeret over, at han fuldstændig havde mistet selvkontrollen, siger hun og fortsætter.

Artiklen fortsætter under billedet

- Ind til da havde han kun gjort det på en måde, som ikke efterlod mærker, siger Colbie Holderness.

Slæbt ud af brusebad
Hun oplyser, at fotoet og andre beviser blev overdraget til forbundspolitiet, FBI, der gennemførte et baggrundstjek af Rob Porter, da han fik ansættelse i Det Hvide Hus.

Jennifer Willoughby har givet en lignende beskrivelse af eksmandens temperament. Til Daily Mail har hun fortalt, at Porter på et tidspunkt trak hende nøgen fra et brusebad, mens han råbte ad hende.

I april 2017 beskrev hun overgrebene uden at nævne eksmandens navn.

- Første gang han kaldte mig en 'fucking bitch' var på vores bryllupsrejse, lyder det indledningsvis i bloggen, der kan læses her.

40-årige Rob Porter, der er uddannet på Harvard, har afvist alle anklager som løgn.

- Jeg har været åben og ærlig omkring disse afsindige påstande, men jeg ønsker ikke længere at forholde mig offentligt til en koordineret smædekampagne, siger Porter i en udtalelse, som blev læst op af talskvinde i Det Hvide Hus, Sarah Huckabee Sanders.

205 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere