Annonce:
Annonce:

Nordirske demokrater kan hjælpe May til hendes flertal

Nordirlands unionsparti står til at vinde ti sæder i parlamentet. Det kan sikre De Konservative et flertal

Annonce:
Følg Politik

Det Demokratiske Unionsparti (DUP) i Nordirland kan vise sig at blive premierminister Theresa Mays redning ved det britiske valg.

- Dette er en god position for DUP. For hvis De Konservative blot mangler et simpelt flertal, så sætter det os i en meget, meget stærk forhandlingsposition, siger parlamentsmedlem for DUP Jeffrey Donaldson til BBC.

- Vi har meget til fælles med De Konservative, tilføjer han.

Samtidig lyder der negative toner fra partiets leder, Arlene Foster, om oppositionsleder Jeremy Corbyn.

- Jeg har altid sagt, at vi har altid fundet det meget vanskeligt at samarbejde med Labours leder, Jeremy Corbyn, siger Arlene Foster.

Ifølge en valgstedsmåling står DUP til at gå fra otte til ti sæder ud af de i alt 18 nordirske pladser i det britiske parlament.

Dermed kan partiet komme til at spille en central rolle i en kommende regering.

De Konservative står til at få 314 mandater. Det er en tilbagegang på 17 mandater i forhold til den seneste valgperiode.

Hvis Theresa May og De Konservative mister flertallet i parlamentet, skal partiet forsøge at finde støttepartier for at forme en koalition.

For at få regeringsmagten skal et parti i teorien hente 326 mandater til parlamentet. I praksis er det dog 323, da de nordirske nationalister i Sein Fein ikke udnytter sine mandater.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Deres løgne skyldes had eller kærlighed til Messerschmidt

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: