Nordkorea affyrer missil: Truer Trump

Kim Jong-Un er gået tilbage til sin tidligere taktik og truer nu igen Donald Trump, vurderer ekspert

Se de vilde billeder af torsdagens missilaffyring. Video: AP

Torsdag affyrede Nordkorea endnu et test-missil i et nyt forsøg på at presse Donald Trump til at hæve sanktionerne mod Nordkorea.

Sådan lyder analysen fra ekspert Philip Christian-Ulrich fra Kongressen.com.

- Nordkorea har konsekvent brugt missilaffyringer til at presse verdenssamfundet. Det, man havde håbet på at få ud af Trump i Hanoi under topmødet, var, at man kunne få hævet nogle sanktioner.

Disse sanktioner har sendt Nordkoreas økonomi på krisekurs, og sidste år dykkede landets eksport med hele 86 procent. Under topmødet i Hanoi i Vietnam tidligere på året fastslog Donald Trump ellers, at de to ledere havde haft gode forhandlinger, der dog ikke endte med en konkret aftale.

Ifølge Trump ønskede han ikke at underskrive en aftale om ophævelse af sanktionerne, fordi Nordkorea ville have alle sanktioner ophævet mod at stoppe deres udvikling af atomvåben og affyring af testmissiler. Nordkorea hævdede dengang, at man kun gjorde krav på ophævelse af halvdelen af sanktionerne.

Siden har der ikke været nogen udvikling, og det er et problem for Kim Jong-Un, der dermed ikke kan give sit land den fremgang og økonomiske vækst, det ønsker, lyder vurderingen fra Philip Christian Ulrich.

Se også: Nordkorea giver USA skylden for sammenbrud på atommøde

Spiller med musklerne
I stedet er Nordkorea gået tilbage til deres gamle plan ved at affyre test-missiler.

- De spiller med musklerne. Det minder folk om, at Nordkorea har de her kapabiliteter. Reelt set, så truer Nordkorea Donald Trump.

Problemet er bare, at Kim Jong-Uns taktik endnu ikke har kastet konkrete resultater af sig.

- Trump underspiller det her, han reagerer ikke, som de vil have. Det er han nødt til, nu hvor han har sagt, at ham og Kim Jong-Un har haft gode forhandlinger. Så kan han ikke igen begyndte af true med 'Fire and fury'.

Se også: Nordkorea giver USA skylden for sammenbrud på atommøde

Se også: Nordkorea afviser at fortsætte atomsnak med USA

Ikke sindssyge
Nordkoreas trussel er dog langt fra at medføre en reel krigshandling, hvilket har en helt logisk forklaring.

- Hvis det endte i en krig, så ville Nordkorea kollapse, siger Philip Christian Ulrich.

Risikoen for en reel krig er meget lille netop på grund af Nordkoreas egen sårbarhed over for USA. Alligevel mener Philip Christian Ulrich, at Kim Jong-Un spiller sine kort godt.

Han spiller spillet godt, men nordkoreanerne er ikke sindssyge, det er et rationelt folkefærd. Hvis de var sindssyge, så havde de allerede indledt krigen, fastslår han.

Sydkorea og Japan er sårbare
Han påpeger dog, at missilaffyringer er med til at udstille, hvor sårbare Japan og Sydkorea er.

- For sydkoreanerne og japanerne er de her affyringer et problem, fordi de udstiller, hvor sårbare de to lande er.

Se også: Nordkorea: Missiltest var en advarsel til Sydkorea

Selvom USA er på deres side, så vil amerikanerne ikke være i stand til at forhindre masseødelæggelser, der vil koste mange liv, hvis Nordkorea besluttede sig for at angribe.

- Man skal tænke på, hvor mange der kan nå at dø, før amerikanerne kommer til. Det vil tage få timer at jævne Seoul med jorden, siger eksperten.

Foto: Ritzau Scanpix / JUNG YEON-JE Politik - 3. okt. 2019 - kl. 04:44 Nordkorea bekræfter affyring af ny type missil fra ubåd

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, betragter det nye raketsystem. Foto: KCNA via REUTERS Krig & katastrofer - 11. sep. 2019 - kl. 02:57 Kim Jong-un afslører nyt våben

Krig & katastrofer - 18. sep. 2019 - kl. 18:10 Forfærdelig simulation: '34 millioner vil dø på få timer'

1 af 2 
2 af 2 
167 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere