Nordkorea i gæld: Skylder Sverige to milliarder for Volvoer

Nordkorea skylder Sverige to millarder for Volvoer købt i 1974

Det er Volvo 144-modellen, som Nordkorea har købt 1000 eksemplarer af. Foto: Shutterstock
Det er Volvo 144-modellen, som Nordkorea har købt 1000 eksemplarer af. Foto: Shutterstock

I 1974 købte Nordkorea tusinde Volvoer for 600 millioner svenske kroner, der svarer til 426 millioner danske kroner.

Pengene er ikke blevet betalt endnu, og på grund af renterne er beløbet nu nået op på 2,8 milliarder svenske kroner, som svarer til knap to milliarder danske kroner.

Det skriver Sveriges Radio.

Sverige var det første vesteuropæiske land, som etablerede diplomatiske forbindelser med Nordkorea.

I 1944 indgik de en aftale om en større industripakke, hvor handlen med de 1000 Volvo 144 blandt andet indgik.

- Vi har desværre ikke set nogen betalinger siden slutningen af firserne, siger Stefan Karlsson, der er chefanalytiker ved Eksportkreditudvalget i Sverige, til Sveriges Radio.

Staten tager over
Eksportkreditudvalget svarer til det statsejede EKF i Danmark. EKF hjælper danske virksomheder med at handle uden for landets grænser ved at tage ansvaret og rådgive den danske virksomhed igennem en handel.

Hvis ikke pengene i en handel bliver betalt, er det EKF's og statens ansvar at inddrive pengene igen.

Og da Volvo var forsikret hos det svenske Eksportkreditudvalg, er det staten, der har ansvaret for at inddrive pengene igen.

Men der går nok lang tid, før svenskerne ser skyggen af nordkoreanske penge.

- Taget i betragtning af Nordkoreas økonomiske situation, så er sandsynligheden i øjeblikket ret lav. Men den svenske stat og Eksportkreditudvalget ser langsigtet, og vi håber, at de vil betale, hvad de skylder, fortæller Stefan Karlsson til Sveriges Radio.

På trods af de manglende betalinger fra 1974 kører bilerne stadigvæk i den nordkoreanske hovedstad Pyongyang. Det viser et tweet fra den svenske ambassade fra 2016.

229 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere