Nordkoreansk delegation ankommer til USA

USA's præsident trækker i krigstøjet mod Nordkorea forud for mulige forhandlinger fredag om nyt topmøde

En nordkoreansk delegation er landet i USA forud for et møde med den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo. Foto: Reuters
En nordkoreansk delegation er landet i USA forud for et møde med den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo. Foto: Reuters

En nordkoreansk delegation er natten til fredag dansk tid ankommet til Washington forud for et ventet møde med USA's udenrigsminister, Mike Pompeo.

Og muligvis også med USA's præsident, Donald Trump.

Det oplyser kilder med kendskab til planerne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Formålet med mødet er at forberede et nyt topmøde mellem Trump og Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Blot få timer forud for nordkoreanernes ankomst til Washington, har Trump dog slået en fjendtlig tone an overfor det nordkoreanske styre.

Torsdag aften dansk tid lancerede Trump en fornyelse af landets missilforsvar. Samtidig understregede han, at Nordkorea er en fortsat og 'ekstraordinær trussel'.

Efter det historiske topmøde mellem Trump og Kim Jong-un i juni 2018, erklærede Trump omvendt, at truslen fra Nordkorea var elimineret.

Under topmødet blev de to enige om at arbejde for atomafrustning. Men der er efterfølgende opstået stor tvivl om, hvad det konkret betyder.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere