Nordkoreas diktatur præsenterer fængslet studerende fra New York

Diktaturet i Nordkorea har taget en sydkoreansk mand bosiddende i USA til fange, da han forsøgte at komme ind i det lukkede land fra Kina

Den 21-årige sydkoreanske mand Joo Won-moon, som normalt går på New York University i USA, blev fredag vist frem for pressen i den nordkoreanske hovedstad Pyongyang.

Han har de seneste fem måneder siddet fængslet i Nordkorea.

Se også: Nordkorea rasler atter med sablen: Vores atomlager er klar til angreb

Joo Won-moon er fængslet for ulovligt at have krydset grænsen fra Kina til Nordkorea tilbage i april. Men det står endnu uklart, hvorfor han - udover ren nysgerrighed - valgte at foretage den risikable handling.

På sin fremstilling for pressen fremstod Joo Won-moon forbløffende rolig i forhold til sin uafklarede situation.

- Jeg er usikker på min fremtid, men fordi jeg brød loven ved at komme ulovligt, så vil jeg acceptere enhver straf, fortalte han.

Se også: Nordkorea truer USA med atomvåben

Han bedyrede samtidig, at han ikke har haft andre hensigter med rejsen ind i diktaturstaten end at stille sin akademiske nysgerrighed.

- Som en ung studerende, som bare ville tilfredsstille sin nysgerrighed, så håber jeg at blive behandlet nådigt, fortsatte han.

Som man kunne forvente, havde Joo Won-moon heller ikke nogle dårlige ord at sige om den behandling, systemet i Nordkorea har budt ham.

Se også: Nu vil Nordkorea have sin egen tidszone

Han forsikrede derimod, at han bliver behandlet fint, men der er stadig ingen meldinger om, hvornår han eventuelt får lov til at rejse tilbage til USA eller Sydkorea.

Se også: Nordkorea og Sydkorea indgår aftale: Slut med konflikt

I et tidligere interview med den amerikanske nyhedsstation CNN udtalte den unge studerende, at han rent faktisk havde ønsket, at blive arresteret.

- Jeg ville faktisk arresteres. Jeg troede måske, at jeg med min indrejse i Nordkorea, som jeg fuldt anerkender var ulovlig, kunne sætte gang i et større hændelsesforløb, som på længere sigt kunne have en positiv effekt på forholdet mellem Nord- og Sydkorea, udtalte han dengang.

Se også: Tv: Rørende gensyn efter halvt år i nordkoreansk fængsel

Om Joo Won-moon får held med sin 'diplomatiske' mission må siges stadig at være særdeles tvivlsomt.

18 kommentarer
Vis kommentarer