Margot Wallström, Sveriges udenrigsminister, skal bruge mange af sine vågne timer på at diskutere sikkerhed på Koreahalvøen de næste to dage med sit nordkoreanske modstykke Ri Yong-hos.
Det skriver Aftonbladet.
Nordkoreaneren landede kl. 18.15 i Stockholms Arlanda lufthavn med sin 40 mand store delegation. Herefter fortsatte de til den Nordkoreanske ambassade på øen Lindingö, der ligger lidt udenfor den svenske hovedstad.
Otto blev tortureret i Nordkorea: Trump hyldede forældrene
Over de næste to dage, kommer de to parter til blandt andet at diskutere sikkerhed på Koreahalvøen, ligesom der spekuleres i, om de nærmere detaljer for det lovede besøg mellem Kim Jong-Un og Donald Trump, skal aftales.
USA håber endvidere, at svenskerne kan hjælpe amerikanerne med at få løsladt tre af deres statsborgere, der sidder fængslet i Nordkorea.
USA advarer: Skriv dit testamente inden rejse til Nordkorea
I 2016 spillede svenskerne en central rolle i udleveringen af den fængslede amerikaner Otto Warmbier, der under sit fangenskab gik i koma. Han døde seks dage efter, han kom hjem til USA.