Norge siger nej til norske våben til lande i krig

Ukraine skal ikke vente våbenstøtte fra Norge, der har helt klare regler for ikke at levere til lande i krig

Følg Politik

Norge vil ligesom flere andre europæiske lande ikke sende våben til Ukraine, fastslår landets konservative statsminister, Erna Solberg.

Indflydelsesrige stemmer i USA tager nu til orde for, at Vesten skal bidrage med våben til Ukraine. Men flere europæiske ledere, heriblandt Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, er stærke modstandere af en sådan våbenstøtte.

I det norske Stortings spørgetid onsdag ville lederen af Kristelig Folkeparti, Knut Arild Hareide, vide, hvad der er Norges holdning.

- Norge har meget klare regler, der er knyttet til våben. Det er ikke aktuelt for os at sende noget til et land, som er i konflikt og krig. Vi er også optaget af, at det ikke er med våben, krisen i Ukraine skal løses, men med politiske virkemidler, lød Solbergs svar.

USA's præsident, Barack Obama, har sagt, at han vil overveje alle alternativer, hvis ikke der bliver en diplomatisk løsning på Ukraine-konflikten.

Solberg ønsker efter spørgetiden ikke at kommentere den igangværende debat i USA direkte. Hun understreger, at dialog og politisk pres i form af sanktioner er de vigtigste virkemidler over for Rusland nu.

- Det vigtigste er at stå samlet, ikke mindst gennem Nato. Vi er nødt til i fællesskab at stå for presset, siger Solberg på spørgsmål fra Arbeiderpartiets leder, Jonas Gahr Støre.

- Diplomati vil være afgørende for at løse denne situation, selv om jeg forstår, hvor svært det er for indbyggerne, når moderne russiske våben bomber deres hjem, siger hun.

Gahr Støre lægger vægt på, hvordan det i alle år er lykkedes Norge at balancere mellem et samarbejde med Rusland i Arktis, samtidig med at Norge er medlem af Nato.

Solberg siger, at Norge arbejder på at bevare det gode samarbejde i nord, men at udviklingen i Rusland i den seneste tid har gjort det vanskeligere.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time