Annonce:
Annonce:

Norges statsminister frygter ny bølge af afghanske flygtninge

Kampe i Afghanistan kan få mange til at søge mod Europa, lyder det fra Norges statsminister, Erna Solberg

Kampene i Afghanistan mellem Taliban og regeringsstyrker kan få mange afghanere til at flygte fra landet, siger Norges statsminister, Erna Solberg. (Arkivfoto). Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix
Kampene i Afghanistan mellem Taliban og regeringsstyrker kan få mange afghanere til at flygte fra landet, siger Norges statsminister, Erna Solberg. (Arkivfoto). Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Norges statsminister, Erna Solberg, er bekymret for, at udviklingen i Afghanistan kan få mange til at flygte til Europa og Norge.

Den islamistiske og militante Taliban-bevægelse har indledt en offensiv i Afghanistan, efter at USA og dets allierede i foråret meddelte, at de ville trække deres soldater ud af landet.

- Vi ved, at den type uro, vi nu ser, kan udløse nye flygtningestrømme, siger Erna Solberg.

Hun understreger, at det er Afghanistans nabolande, der i første omgang kan komme til at skulle tage sig af afghanere, som ønsker at komme væk fra det krigshærgede land.

Men ifølge Solberg kan det også blive et problem i Europa.

- Nu er det jo sådan, at der bor afghanere i mange europæiske lande. Også i Norge. Og det er tit sådan, at man søger mod steder, hvor man i forvejen har venner og familie

Annonce:

Taliban angreb i weekenden flere store byer. Deriblandt provinshovedstæder som Lashkar Gah, Kandahar og Herat.

Lufthavnen i Kandahar måtte søndag midlertidigt indstille alle afgange og ankomster, efter at to raketter affyret af Taliban-krigere havde ramt en landingsbane.

Kampene mellem Taliban og tropper fra Afghanistans militær har fordrevet tusindvis af afghanere fra deres hjem.

Astrid Sletten, der er chef for den norske flygtningehjælps kontor i Afghanistan, siger til norsk TV 2, at verden kan stå over for en af historiens største flygtningekriser.

- Det kan blive millioner. Der er 37 millioner afghanere, og rigtig mange af dem kommer til at søge væk. Jeg har endnu ikke mødt nogen, som ikke vil ud af landet, siger hun til tv-stationen.

Statsminister Erna Solberg tilføjer, at hun fortsat håber på en fredsaftale med Taliban.

- Jeg tror, at vi alle forstår, at Taliban kommer til at være del af ledelsen (den politiske, red.) af landet. Håbet er, at de kommer frem til en fredsaftale. Men Talibans vilje til at forhandle virker ikke særlig stærk i øjeblikket, siger hun.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: