Norsk politiker slog asylansøgere: Nu bliver han justitsminister

Norge har fået en ny justitsminister med en kriminel baggrund, og det har vakt opsigt i flere lande 

Per Sandberg er blevet Norges nye justitsminister, og det vækker opsigt i flere lande. Foto: AP/Hakon Mosvold Larsen
Per Sandberg er blevet Norges nye justitsminister, og det vækker opsigt i flere lande. Foto: AP/Hakon Mosvold Larsen

Den norske politiker Per Sandberg er tirsdag blevet udnævnt som landets nye justitsminister - og det vækker opsigt i flere lande.

Det skyldes, at den 58-årige politikere tidligere er blevet dømt for at have slået og givet en skalle til en asylansøger under en privatfest i 1997. Det skriver NRK.

Episoden skete til en fest hjemme hos Per Sandberg, hvor asylansøgeren og politikeren kom op og toppes. Per skulle her have have slået og skubbet til asylansøgeren fra Jugoslavien, og det endte med at få ham dømt til en bøde på 3000 kroner.

- Vi sloges og skubbede til hinanden. Så lidt var det. Hvem der slog først, kan jeg ikke huske. Men skallen, jeg gav ham, skete af ren refleks. Det hele varede kun et halvt minut, forklarede politikeren tilbage i 2013 i sin biografi, 'Mot min vilje'.

-Jeg gik for langt, og det har jeg undskyldt for siden, skrev han.

Sandberg har ikke ønsket at kommentere sagen i dag.

Brugerne er forarget
AFP er et af de udenlandske medier, som har skrevet om Per Sandbergs nye politiske rolle og hans fortid med asylansøgeren.

De skriver, at det er flere brugere på de sociale medier, som har bemærket den ironiske kobling.

- Det er lidt mærkeligt at have en justitsminister med en plettet straffeatest, når det ville være umuligt for ham at arbejde for politiet eller som fængselsbetjent, skriver en bruger på Twitter.

En anden skriver:

- Gode nyheder. Hvis du er blevet dømt for vold mod en asylansøger, så har FrP et arbejde til dig som Justitsminister.

- Nu har jeg ikke fulgt så godt med, men Per Sandberg - er han ikke dømt for at give en skalle til en asylansøger? Heia Norge.

 

 

 

163 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere