Nu begynder den: Sådan føres rigsretssagen mod Trump

Tirsdag begynder sagen mod den amerikanske præsident, Donald Trump, i Senatet

Donald Trumps fremtid som præsident skal til afstemning i Senatet. Foto: JIM WATSON / Ritzau Scanpix
Donald Trumps fremtid som præsident skal til afstemning i Senatet. Foto: JIM WATSON / Ritzau Scanpix

Du kan følge med LIVE fra rigsretssagen oven over.

Amerikanerne kan i de kommende uger følge rigsretssagen mod deres præsident, som begynder tirsdag omkring klokken 19 dansk tid.

Præsident Donald Trump er anklaget for embedsmisbrug samt for at have modarbejdet kongressens arbejde.

Embedsmisbruget er ifølge anklagen sket, da Donald Trump truede med at tilbageholde militærstøtte til Ukraine, hvis ikke landet ville indlede en efterforskning af demokraten Joe Biden og hans søn for korruption.

Et nederlag til Trump. Foto: Ritzau Scanpix/Loren Elliott Politik Præsident Trump stilles for rigsret for misbrug af embede

For at præsidenten kan afsættes i rigsretssagen kræver det, at afstemningen har to tredjedele flertal i senatet, hvilket svarer til, at 67 af de 100 medlemmer skal stemme for.

I senatet sidder 53 republikanere og 45 demokrater. Der sidder desuden 2, som ikke er medlemmer af de to store partier, men som forventes at støtte Demokraterne.

Det sker der nu
Der er altså 20 republikanske senatorer, som skal stemme imod partilinjen, hvis Donald Trump skal afsættes som præsident.

Men hvad skal der ske i de kommende uger? Ekstra Bladet har talt med professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Kurrild-Klitgaard, som forklarer, at der først og fremmest sker to vigtige ting.

- Det første er, at begge parter fremlægger deres sager. Det vil sige, at repræsentanter fra anklagerne, som er Repræsentanternes Hus, fremlægger deres argumenter for, hvorfor Trump skal fjernes fra embedet.

- Dernæst kommer forsvarerne, som er et hold, der er udpeget af flertallet i senatet, og som udgør forsvars-teamet sammen med nogle tilknyttede jurister. De skal jo så fremlægge deres sag med henblik på at afvise påstandene, siger han.

På et tidspunkt i forløbet skal der dog også være en helt anden debat.

- Det andet vigtige, der kommer, er, at der kommer til at være en afstemning om, i hvilket omfang der skal indkaldes nye vidner og fremlægges nyt materiale, siger han.

Det vil Demokraterne gerne, fordi de gerne vil kunne tilføje nyt materiale til sagen.

- Republikanerne, som har flertallet i Senatet, er uvillige over for det, fordi de gerne vil have sagen overstået hurtigst muligt. Så det kommer der til at være en debat om, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

IKKE en retssag
Selvom processen ofte bliver sammenlignet med en rigsretssag, som vi kender fra Danmark, så er det faktisk ikke helt det samme.

- Det er en mærkelig blanding af en politisk proces og noget, som har en retssags-lignende karrakter. Men det er jo ikke en retssag på en helt normal måde, for her er det jo politikere, der er jurymedlemmer, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Der sidder dog en chefdommer fra den amerikanske højesteret med under hele sagen, men han fungerer ikke som en traditionel dommer.

- Der er 100 medlemmer af Senatet, så han skal størstedelen af tiden formodentlig bare være en form for ordstyrer. Men i en situation, hvor det måtte stå 50-50, så er det ham, der kan være med til at træffe den endelige afgørelse, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Ikke umuligt
I lige netop denne sag skal der ske en stor ændring i opbakningen, hvis det skal ende med, at Donald Trump bliver afsat.

- Der skal være et betragteligt antal republikanere, som er villige til at stemme sammen med Demokraterne om at fjerne Trump fra embedet. Det er jo derfor, at de fleste bookmakere anser det for usandsynligt, at det skulle blive udfaldet.

- Kommer der et eller andet opsigtsvækkende frem, så kan der jo ske alt muligt. Jeg anser det for mindre sandsynligt, at det vil ske, men det er ikke umuligt, siger han.

Her er det særligt den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, som er interessant.

- Bolton har angiveligt været til stede ved møder, hvor han har lagt afstand til, at man skulle forsøge at foretage en form for indblanding i Ukraine. Derfor ville det være interessant at høre, hvad han har at sige.

- Det andet er, at deres Government Accountability Office, som svarer lidt til Folketingets Ombudsmand, har udsendt en vurdering, hvor de siger, at det faktisk var ulovligt, at Trump tilbageholdt midler, som var bevilliget til Ukraine i militærstøtte, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Overblik: Vejen til en rigsretssag

2014:

* Bidens søn bliver i 2014 bestyrelsesmedlem i et ukrainsk energiselskab. Selskabet er involveret i en skattesag i Ukraine, men der er ingen oplysninger om, at sønnen, Hunter Biden, er en del af sagen.

2019:

* 18. juli: Trump giver ifølge amerikanske medier ordre om at tilbageholde næsten 400 millioner dollar i militærhjælp til Ukraine.

* 25. juli: Trump taler med Ukraines præsident i et 30 minutter langt telefonopkald.

I september kan avisen The Wall Street Journal beskrive, at Trump i opkaldet har forsøgt at presse præsident Volodimir Zelenskij til at undersøge Hunter Bidens forretningsforbindelser til et ukrainsk energikonsortium.

* 12. august: En whistleblower indgiver i den amerikanske efterretningstjeneste en klage til generalinspektøren for efterretningstjenesterne. Af klagen fremgår det, at Trump har haft en telefonsamtale med en 'udenlandsk statsleder', og at opkaldet har vakt bekymring.

* 11. september: Militærbistanden bliver givet til Ukraine.

* 24. september: Trump bekræfter, at han har tilbageholdt bistanden til Ukraine. I flere interviews benægter han, at bistanden blev tilbageholdt for at presse Ukraine.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, erklærer, at man vil påbegynde en rigsretsproces mod den amerikanske præsident.

* 25. september: Et fem sider langt dokument med en udskrift fra telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskij offentliggøres af Det Hvide Hus. Bistandspengene nævnes ikke i det offentliggjorte udskrift.

Heraf fremgår det blandt andet, at Trump siger:

- Der er en masse snak om Bidens søn - at Biden stoppede anklagemyndigheden, og at mange mennesker ønsker at finde ud af det, så alt, hvad du kan udrette sammen med justitsministeren, vil være fint.

- Biden gik rundt og pralede med, at han stoppede forfølgelsen af anklagerne, så hvis du kan se på det ... Det lyder forfærdeligt i mine ører.

* 26. september: Whistleblower-indberetningen bliver offentliggjort af Kongressen. I indberetningen skriver whistlebloweren blandt andet:

- Jeg har modtaget oplysninger fra adskillige regeringsembedsmænd, om at USA's præsident bruger sit embedes magt til at søge et fremmed lands indblanding i det amerikanske valg i 2020.

- I dagene efter telefonsamtalen erfarede jeg fra adskillige embedsmænd, at højtstående embedsmænd i Det Hvide Hus havde grebet ind for at 'lukke ned for' alle optegnelser om telefonsamtalen.

* 27. september: Et udvalg under Repræsentanternes Hus stævner USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, for at få ham til at udlevere dokumenter vedrørende kontakt til den ukrainske regering.

* 28. september: Donald Trump kalder Ukraine-sagen for 'det største svindelnummer i amerikansk politiks historie'.

* 29. september: Donald Trump skriver på Twitter, at han vil mødes personligt med whistlebloweren. Han understreger, at han mener, at han har krav på at få lov til at konfrontere sin 'anklager'.

Samme dag rapporterer den amerikanske tv-station CBS, at whistlebloweren i øjeblikket er under føderal beskyttelse, da vedkommende frygter for sin sikkerhed.

* 30. september: Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, bliver stævnet af tre udvalg under Repræsentanternes Hus. Udvalgene forlanger en række dokumenter udleveret i forbindelse med den mulige rigsretssag.

Kilder: BBC, The Wall Street Journal, Det Hvide Hus, CBS, Reuters.

283 kommentarer
Vis kommentarer