Nu bliver det afgjort: Den sidste brite har sat sit kryds

Valgstederne i Storbritannien er lukket klokken 23 dansk tid

Nu bliver stemmerne talt op. Bliver Storbritannien i EU?
Nu bliver stemmerne talt op. Bliver Storbritannien i EU?

Skal Storbritannien forblive i EU på nye vilkår eller forlade unionen efter 43 år?

Det spørgsmål har briterne torsdag taget stilling til, og klokken 23 dansk tid er valgstederne lukket.

Resultatet af folkeafstemningen om det britiske EU-medlemskab ventes dog først fredag morgen.

En meningsmåling foretaget af YouGov for Sky News på valgdagen viser 52 procent for at blive i EU og 48 procent for at forlade EU.

Usikker
Målingen er dog behæftet med den sædvanlige usikkerhed og er ikke en valgstedsmåling, hvor vælgerne er blevet spurgt, hvad de har stemt, når de er kommet ud fra valgstedet.

Kort efter klokken 1 dansk tid ventes City of Sunderland som den første af 382 valgkredse at offentliggøre resultatet af dagens afstemning. Derefter følger de resterende 381 i løbet af natten. De sidste ventes først offentliggjort fredag morgen ved 8-tiden dansk tid.

Ved 3-tiden ventes den første større bølge af resultater fra 22 valgkredse. Ved 4-tiden menes to femtedele af valgkredsene at være talt op, og ved 6-tiden er det formentlig oppe på ni ud af ti, skriver The Guardian.

Nigel Farage, leder af UKIP. (AP Photo/Alastair Grant, File)
Nigel Farage, leder af UKIP. (AP Photo/Alastair Grant, File)
 

'Remain will edge'
Nigel Farage, der leder det EU-kritiske britiske parti Ukip, har i forbindelse med YouGov-undersøgelsen sagt, at 'det ligner, at Remain(for at blive i EU, red.) tager den'.

Han fortæller til Sky News, at selvom det ligner et nederlag til ham og de mange briter, som ønsker at forlade EU, vil hans parti 'kun vokse sig større og større'.

Ian Duncan Smith, tidligere minister og en af lederne i Brexit-kampagnen, giver ikke meget for Nigel Farages udtalelse om, at Brexit har tabt. Han henviser til, at valgdeltagelsen på 80 pct. gør det umuligt at forudse et resultat. Og tilføjer, at kampfællen Farage så tit siger et, for senere at sige noget andet.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere