Nu er det afgjort: Fyrer ikke sin rådgiver

- Jeg kan ikke fortænke ham i det, siger Johnson om rådgiverens brud på coronarestriktionerne

Ingen bliver fyret i Downing Street. Foto: 10 Downing Street/Reuters
Ingen bliver fyret i Downing Street. Foto: 10 Downing Street/Reuters

Den britiske premierminister kommer ikke til at fyre sin særlige rådgiver Dominic Cummings, efter at han ellers brød coronarestriktionerne.

Det fortæller han ifølge CNN på et pressemøde søndag.

- Jeg tror, at han følger sine instinkter som enhver far eller forælder, og det kan jeg ikke fortænke ham i, siger Johnson.

Se også: Boris Johnson er kommet under pres

Premierministeren tilføjede, at Cumming ikke havde 'noget andet valg' end at køre de lidt mere end 400 kilometer på tværs af England hjem til sine forældre, mens hans kone var syg med coronavirus.

Cummings brød altså coronarestriktionerne, som han selv har været med til at udstikke.

Weekenden igennem har Johnsons politiske modstandere fra Labour ellers aktivt bannerført, at Cummings skal have revet sin kontrakt i stykker.

- Den britiske befolkning forventer ikke, at der gælder en regel for dem og en anden for Dominic Cummings. Premierministeren må komme med en forklaring, siger en talsmand for Labour.

Også internt i det konservative parti har man opfordret til, at Cummings skal ud.

Se også: Partifæller til Boris Johnsons toprådgiver: - Gå af

79 kommentarer
Vis kommentarer