Nu er det Bills tur til at være førstedame

Bill Clinton med kjole og håndtaske. Det skal bane vejen for at få 'The Clintons' tilbage i præsidentembedet

Fra kampagnevideoen 'Billforfirstlady2106'.
Fra kampagnevideoen 'Billforfirstlady2106'.

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Bill Clinton har hjemve. Han vil tilbage i Det Hvide Hus. Så når ikke konen har besluttet sig endnu, må den tidligere præsident selv træde til og trække i arbejdsbukserne. Eller kjolen vel at mærke... Og det er præcis, hvad han har gjort.

I disse dage kan man nemlig se en noget anderledes og ikke mindst lidet blufærdig Bill Clinton rende rundt iført fin kjole, stiletter, håndtaske og bikini på de sociale medier for at opfordre Hillary til at annoncere sit kandidatur til verdens hårdeste toppost - præsidentstolen i USA.

- De sagde altid, at det var Hillary, der havde bukserne på. Nu har jeg taget kjolen på, lyder erklæringen fra Bill Clinton, som man aldrig har set ham før.

Det er en pro-Hillary politisk interesseorganisation (en såkaldt Political Action Committee, PAC), der har sparket præsidentkampagnen 2016 i gang med opsigtsvækkende virale videoer og budskaber, for at opfordre til, støtte og reklamere USA's første kvindelige præsident ind på Pennsylvania Avenue. Det gør de under kampagnesloganet: Bill Clinton for First Lady 2016.

Her ser man den mandlige udgave af Billary-brandet vakle landet rundt i fin rød kjole, perlearmbånd og på røde (lidt for store) stiletter samt i en 'Stars and Stripe' -bikini ved vandet i mødet med amerikanerne der råber: Run Hillary, Run.

- Vælg Hillary ind i Det Hvide Hus. Jeg har hjemve. Make 'herstory' og sæt en kvinde i Det Hvide Hus, lyder en imiterende Bill Clinton stemme fra et gigantisk hoved påført en mandlig krop i dametøj.

'Selvom man har en vagina...'
Ikke kun portrætterer kampagnen Hillary i en superhelts kostume, men i andre af PAC'ens kampagnevideoer ser man også små 7-årige piger i klassiske amerikanske farver løbe rundt og reklamere for den kommende kandidat. Her er  budskaber sagt på rim om ligeløn, retten til abort og stemmerettigheder mellem mænd og kvinder i USA som i resten af verden, særligt i fokus.

- Selvom man har en vagina, skal man ikke have mindre i løn, lyder det fra en smilende løbende pige på videoen. (In the USA, having a vajay-jay, shouldn't mean less pay, red.)

Kritikere har naturligvis allerede kastet sig over kampagnen og forarges bl.a. over brugen af de små 7-11-årige piger. De undlader heller ikke at påpege det faktum, at kjolen Bill Clinton har på er rød og ikke den ellers demokratiske blå farve i forsøget på at koble Monica Lewinskys blå omdiskuterede kjole fra 1990'erne med ind i valgkampen.

Homofober og Obama-hadere
- Det er på tide at vende den næste sten. Kvinders rettigheder bliver i dag diskuteret af mænd. Kampagnen skal inspirere unge piger og kvinder. Vajay-jay er et udtryk selv Oprah bruger. Det er her er sjov og ballade. Vi ønskede to 'put some party into the political party', udtaler kampagneleder Luke Montgomery til Ekstra Bladet.

PAC'en håber at kunne opnå 100.000 underskrifter i forsøget på at få Hillary ind i Det Hvide Hus. Siden kampagnen gik i luften for 48 timer siden har 7000 skrevet under.

- Vi har forventeligt modtaget mange ubehagelige og vulgærer hademails. Men det er typisk højrefløjen, det er homofober og Hillary-hadere, og de samme som kalder Obama en muslim fra Kenya. De er ude af trit med dette årtusindes vælgere, og de kommer til at tabe, fordi de ikke har nogen humor, siger Luke Montgomery.

Bubba rocks the dress
Endnu har den kvindelige hovedperson Hillary Clinton ikke officielt annonceret sit kandidatur til præsidentposten, men det forventes, at den offentlige hemmelighed snart bliver en realitet.

Officielt ønsker Hillary Clinton - eller husbonden i øvrigt - ikke at udtale sig om kampagnen, oplyser Clintons pressemand Nick Merrill til Ekstra Bladet.

Selvom 'Bubba' i videoen ikke synes at have fået helt styr på det med at gå i stiletter, men opretholder en vis form for mandighed med sine behårede ben, slår kampagnen fast til slut:

- As president Hillarys experience will impress. But as first lady, Bill will rock the dress.

Vurdér selv i videoerne ovenfor, om Bill Clinton egner sig til kjole og høje hæle.

1 af 2 En lidt storhovedet Bill Clinton i kjole og stiletter i Washington.
2 af 2 Fra kampagnevideoen 'Billforfirstlady2106'.
8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere