Nu er Trump tilbage i Europa

Donald Trump holder 'sit down'-møde med Ruslands præsident Vladimir Putin

Det amerikanske førstepar, Donald og Melania Trump, er landet i Warsawa i Polen. (Foto: AP)
Det amerikanske førstepar, Donald og Melania Trump, er landet i Warsawa i Polen. (Foto: AP)
Følg Politik

USA's præsident, Donald Trump, er onsdag aften landet i Europa, hvor han tager hul på et travlt program med statsbesøg i Polen, G20-topmøde i Hamborg og et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Præsident Trump og førstedamen Melania trådte ved 23-tiden ud af Air Force One i lufthavnen i Warsawa, Polen, hvor han blev modtaget med pomp og pragt, skriver Associated Press.

Trump kan forvente en venlig modtagelse i Polen, hvor han er relativt populær, selv om hans første besøg i Europa i maj fik blandede anmeldelser hos europæerne.

Trump er tilbage på europæisk jord. Han har et travlt program med møder med en række ledere for verdens største økonomier, herunder Ruslands præsident Putin. (Foto: AP)
Trump er tilbage på europæisk jord. Han har et travlt program med møder med en række ledere for verdens største økonomier, herunder Ruslands præsident Putin. (Foto: AP)

I morgen taler Trump til polakkerne ved et åbent arrangement på Krasinski-pladsen foran et monumentet for de over 200.000 polske ofre for Warszawa-opstanden i 1944.

- Han vil rose det polske mod gennem historiens mørkeste time og fejre Polens fremkomst som europæisk magt, siger Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, general H.R. McMaster.

Efter 16 timer i Polen flyver den amerikanske præsident videre til Hamborg, Tyskland, hvor han vil møde en række af verdens mest magtfulde ledere ved G20-topmødet fredag og lørdag.

Mødes med Putin
Imødeset med største interesse er imidlertid Donald Trumps bilaterale møde med Ruslands præsident Vladimir Putin fredag eftermiddag.

Der var oprindeligt lagt op til et uformelt møde i forbindelse med G20-topmødet, men nu ventes de to præsidenter at afholde et officielt møde i stedet.

- Det er første gang, de to præsidenter stifter bekendtskab, og det er det vigtigste ved mødet, siger Kreml-talsmand Dmitrij Peskov til Reuters.

Trump spadserer forbi æresvagten i lufthavnen i Warsawa, da han ankommer til Polen. (Foto: AP)
Trump spadserer forbi æresvagten i lufthavnen i Warsawa, da han ankommer til Polen. (Foto: AP)

Trump lod under valgkamp sidste år forstå, at han ønskede et bedre forhold til Rusland, og han har omtalt Vladimir Putin i rosende vendinger.

Men Rusland er blevet en byrde for den amerikanske præsident, efter at det er kommet frem, at russerne blandede sig i den amerikanske valgkamp.

Desuden er adskillige topfolk i Trumps kampagne og regering under efterforskning for at have haft lidt for gode forbindelser til Rusland under og efter valgkampen.

To af præsident Trumps betroede rådgivere, datteren Ivanka og svigersønnen Jared Kushner, er også med i Europa. (Foto: AP)
To af præsident Trumps betroede rådgivere, datteren Ivanka og svigersønnen Jared Kushner, er også med i Europa. (Foto: AP)
 

Handelskrig
Europa-rejsen kommer dog ikke kun til at handle om Rusland. Allerede nu er der lagt op til et dramatisk møde mellem lederne fra verdens 20 største økonomier.

Frihandel kommer til at stå øverst på dagsordenen, og blandt andre Tysklands forbundskansler Angela Merkel, vært for G-20-mødet, har flere gange kritiseret Trumps handelspolitik.

Andre konfliktpunkter er Trumps tvetydige udmeldinger om Nato-alliancen samt USA's udmelding af Paris-aftalen, der sætter rammerne for indsatsen mod klimaforandringen.

Der ventes flere end 100.000 demonstranter i forbindelse med G20-topmødet, og der er afsat 20.000 betjente til at passe på deltagerne.

Air Force One med den amerikanske førstefamilie ankommer til Polen. (Foto: AP)
Air Force One med den amerikanske førstefamilie ankommer til Polen. (Foto: AP)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde