Nu forhandler de igen: Det kæmper om

Efter pausen skal der diskuteres rammerne for lønstigningerne, fortæller FOA-formanden

Dennis Kristensen siger til Ekstra Bladet, at man har en aftale om spisepausen på plads for LO. Her taler han med Ekstra Bladet tidligere på dagen.

Der havde været pause i forhandlingerne frem til klokken 22 i aften, men nu er de genoptaget igen, erfarer Ekstra Bladet.

Der var før pausen fremgang at spore ved forhandlingsbordet, forklarer Dennis Kristensen, der er formand for FOA:

- Jeg synes, det går godt med med forhandlingerne. Spisepause er faldet på plads for LO, siger han og forklarer, hvad man skal diskuterer, når forhandlingerne genoptages igen:

- Efter pausen skal vi tale om rammen for fordelingen af lønstigningerne. Der er også nogle områder hos FTF, der mangler at komme på plads.

Forhandlere ude på skift
Tidligere på aftenen kom både Flemming Vinther og Grethe Christensen ud af Forligsinstitutionen, men der var ikke meget at tyde i det signal.

Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og forhandler på vegne af de regionalt ansatte, var i hvert fald meget sparsom med oplysninger om, hvordan forhandlingerne skred frem. Hun forklarer dog overfor Ekstra Bladets udsendte, at hun ikke var på vej hjem:

- Nej, jeg er bare lige ude, sagde hun kort.

Anders Bondo Christensen, der forhandler overenskomst som topforhandler for de ansatte i landets kommuner, var lige så forbeholden til spørgsmålet, om der var en aftale på vej i aften på det kommunale område:

- Nu må se.

98 kommentarer
Vis kommentarer