Nu har Macron valgt sin premierminister

Frankrigs præsident Macron har udnævnt Edouard Philippe fra Republikanerne som ny fransk premierminister

Den relativt ukendte borgmester i byen Le Havre, Edouard Philippe, er Frankrigs nye premierminister.

Præsident Emmanuel Macron har valgt den 46-årige, konservative politiker til den politiske toppost, oplyser præsidentkontoret i Paris.

Philippe er medlem af Det Republikanske Parti og deler Macrons syn på en lang række økonomiske og sociale spørgsmål.

Valget af den konservative jurist ses som et forsøg på at trække flere republikanere mod midten, skriver nyhedsbureauet AFP.