Nu skaber et brev og en chokerende video ny mystik

Et brev til Sydafrika og en video, der spreder sig i Nordkorea skaber yderligere mystik om Kim Jong-uns tilstand. Han har stadig ikke vist sig

Korea-ekspert Professor Robert Kelly analyserer Kim Jong-un-situationen, og giver sit bud på den nordkoreanske leders tilstand. Video: AP. Redigering: Martin Ekelund

Forvirringen er total i Nordkorea.

Kim Jong-un har ikke vist sig på skærmen eller i offentligheden siden 11. april. Alligevel bliver der ved med at pible oplysninger om hans tilstand ud fra landet.

Og i den seneste udvikling er et brev og en video omdrejningspunkterne.

Flere medier heriblandt CNN beskriver, at den nordkoreanske tv-kanal og propagandamaskine KCNA har publiceret et brev fra Kim Jong-un til Sydafrika, der 27. april fejrede Freedom Day i anledningen af fejringen af det første valg efter apartheid.

Her udtrykker den nordkoreanske diktator over præsident Cyril Ramaphosa, at han ønsker, at de to landes venskab vil udvikle sig. Brevet er underskrevet 27. april, men det kan ikke verificeres, at det rent faktisk er skrevet af Kim Jong-un.

Han har stadig ikke vist sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hvordan vil verden se ud uden Nordkoreas nuværende leder Kim Jong-un? Foto: Reuters Verden Flere afløsere: Sådan kan verden se ud uden eneherskeren

Chokerende video spreder sig
Selv om brevet til Sydafrika umiddelbart virker som et livstegn, så er der en anden igangværende ting, der bidrager til forvirringen. Og endda skaber rædsel

Ifølge NK Daily News har videoen, der viser, at Kim Jong-un er død spredt sig ved den kinesiske grænse og nu ind i Nordkorea.

Her påstås det, at Nordkoreas diktator er død på en guided tur på Kumsusan-paladset i Pyongyang lørdag 25. april. Derudover bruger folkene bag videoklippet fem minutter på at hylde Kim Jong-un og hans far.

Til sidst oplyses det, at lillesøster Kim Yo-jung nu tager over. Om videoens indhold er sandt er fortsat meget tvivlsomt, men en kilde fortæller til NK Daily News, at klippet spreder sig meget hurtigt.

- Denne video har forvirret både normale borgere og medlemmer af de nordkoreanske arbejderparti. Men nu er det blevet forbudt at tale om filmen, siger kilden til det anerkendte Nordkorea-medie.

Krig & katastrofer - 27. apr. 2020 - kl. 10:09 Mærkværdige bevægelser: - De forbereder sig på det hele

Kim Jong-un sammen med sin søster, der også var med ved OL i Sydkorea. Foto: AP Verden Er det i virkeligheden hende der styrer showet nu?

Satellitbilleder fra analyseinstituttet 38 North med base i Washington har frigivet billeder til CNN, som viser, hvor den forsvundne nordkoreanske leder formentlig opholder sig. Foto: MAXAR TECHNOLOGIES/38 NORTH Politik - 26. apr. 2020 - kl. 13:42 Satellitbilleder afslører: Her holder Kim Jong-uns luksustog

Få kender svar
USA har angiveligt fået efterretninger om, at Nordkoreas leder, Kim Jong-uns, tilstand skulle være dårlig efter en operation, og at han er 'i alvorlig fare'.

Derudover NK Daily beskrevet, at den nordkoreanske leder havde gennemgået en hjerte-kar-operation tidligere på måneden og kom sig i en villa i den nordlige Pyongan-provins.

På den anden side melder Kina og Sydkorea, at det slet ikke er så alvorligt med den nordkoreanske diktator. Faktum er, at kun meget få mennesker kender svaret.

307 kommentarer
Vis kommentarer