Nu skal Støjberg for rigsretten

For sjette gang i danmarkshistorien begynder en rigsret, når løsgængeren Inger Støjberg sætter sig på anklagebænken

Nu skal Støjberg for rigsretten

Sådan lød det, da Inger Støjberg ankom til retten.

Der skrives historie i Eigtveds Pakhus torsdag, hvor rigsretssagen mod Inger Støjberg begynder.

Rigsretssagen mod den tidligere udlændingeminister bliver den blot sjette i danmarkshistorien. Det sidste retsmøde afholdes 30. november, og der ventes at falde dom i sagen inden jul.

Rigsretten skal afgøre, hvorvidt Inger Støjberg i rollen som udlændinge- og integrationsminister i strid med loven beordrede asylpar - hvor den ene part var under 18 år - adskilt tilbage i 2016.

De beviser, som Instrukskommission lagde til grund for en 'klart ulovlig' adskillelse af par gælder ikke nødvendigvis i rigsretten ifølge Jens Elo Rytter, professor på juridisk fakultet på Københavns Universitet.

'Bevisførelsen starter forfra. Der kan derfor komme nye oplysninger frem og centrale embedsmænd kan ændre forklaring', skriver Jens Elo Rytter i Altinget.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Joachim B. Olsen gennemgår sagen om Inger Støjbergs rigsret.

Joachim B. Olsen gennemgår sagen om Inger Støjbergs rigsret.

Støjbergs mulighed
Professoren hæfter sig ved fravær af en skriftlig ordre fra Inger Støjberg, men der blev gennemført en ulovlig praksis. Det skaber manøvrerum for Støjbergs forsvarere.

'De skal bare skabe tvivl. For Inger Støjberg kan kun dømmes skyldig og straffes, hvis rigsretten finder det hævet over enhver rimelig tvivl, at hun som minister iværksatte en praksis, som hun vidste (eller i hvert fald burde vide) var ulovlig', skriver Jens Elo Rytter.

Til at føre sagen har Folketinget valgt advokat Anne Birgitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen som anklagere. Inger Støjberg har ønsket advokat Nicolai Mallet og advokat René Offersen som forsvarere.

De skal vidne

Her er den foreløbige kalender for rigsretten og listen med vidner:

Torsdag den 2. september 2021
Forelæggelse

Fredag den 3. september 2021
Forelæggelse

Mandag den 6. september 2021
Forelæggelse

Tirsdag den 7. september 2021
Forelæggelse

Mandag den 13. september 2021
Afhøring af fhv. minister Inger Støjberg

Tirsdag den 14. september 2021
Afhøring af fhv. minister Inger Støjberg (fortsat)

Onsdag den 15. september 2021
Afhøring af fhv. minister Inger Støjberg (fortsat)
Afhøring af fhv. afdelingschef Lykke Sørensen

Mandag den 20. september 2021
Afhøring af fhv. afdelingschef Lykke Sørensen (fortsat)

Tirsdag den 21. september 2021
Afhøring af fhv. afdelingschef Lykke Sørensen (fortsat)

Fredag den 24. september 2021
Afhøring af fhv. særlig rådgiver Mark Thorsen

Tirsdag den 28. september 2021
Afhøring af fhv. departementschef Uffe Toudal Pedersen

Onsdag den 29. september 2021
Afhøring af fhv. departementschef Uffe Toudal Pedersen (fortsat)
Afhøring af advokat, dr.jur. Jonas Christoffersen

Torsdag den 30. september 2021
Afhøring af fhv. pressechef Mia Tang
Afhøring af fhv. ministersekretær Sofie Odgaard
Afhøring af analysechef Henrik Kyvsgaard
Afhøring af fhv. afdelingschef Frank Bundgaard

Kilde: Rigsretten

Støjberg vandt første slag
Første slag i rigsretten begyndte dog allerede inden hovedforhandlingen gik i gang, og der vandt Støjberg.

Rigsretten afgjorde nemlig i sommer, at vildledning af Folketinget ikke kan skærpe en eventuel straf til Inger Støjberg.

I anklageskriftet udarbejdet af Folketinget står der ellers, at det skal være strafskærpende, at den tidligere minister 'afgav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget' under forskellige samråd.

Det er Støjberg anklaget for

Ved som udlændinge-, integrations- og boligminister at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager adskiltes ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvoraf mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskon ventions artikel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsret lige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet samt forvaltningsrettens og Den Europæiske Menneskerettigheds konventions krav til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser.

Det er en skærpende omstændighed, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed, at forhenværende minister Inger Støjberg i tilknytning til dette forløb afgav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget under samrådene i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 1. juni 2017, den 23.juni 2017, den 11. oktober 2017 og den 1. marts 2019.

Kilde: Rigsretten

Og den nye kendelse kan være udslagsgivende for, om Inger Støjberg skal i fængsel eller ej, mener professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet Frederik Waage.

- Det har fjernet muligheden for, at hun kan få en højere straf, fordi hun skulle have løjet, hvilket anklagerne ellers forsøgte at gøre gældende i Rigsretten, har professoren tidligere udtalt.

De skal dømme Støjberg

13 højesretsdommere og 13 af Folketinget udpegede dommere skal fælder dom over Inger Støjberg.

Til sagen mod fhv. minister Inger Støjberg består Rigsrettens højesteretsdommere af:

Thomas Rørdam (Rigsrettens formand)
Dommer i Højesteret fra 2002. Højesteretspræsident fra 2017

Poul Dahl Jensen (Rigsrettens næstformand)
Dommer i Højesteret fra 2004

Jens Peter Christensen
Dommer i Højesteret fra 2006

Henrik Waaben
Dommer i Højesteret fra 2006

Michael Rekling
Dommer i Højesteret fra 2007

Lars Hjortnæs
Dommer i Højesteret fra 2010

Oliver Talevski
Dommer i Højesteret fra 2011

Jan Schans Christensen
Dommer i Højesteret fra 2012

Kurt Rasmussen
Dommer i Højesteret fra 2012

Jens Kruse Mikkelsen
Dommer i Højesteret fra 2013

Lars Apostoli
Dommer i Højesteret fra 2014

Anne Louise Bormann
Dommer i Højesteret fra 2016

Kristian Korfits Nielsen 
Dommer i Højesteret fra 2017

Til sagen mod fhv. minister Inger Støjberg består Rigsrettens folketingsvalgte dommere af:

1. Erik Christensen
Udpeget af S

2. Jacob Mchangama (indtrådt i stedet for Nicolai Mallet)
Udpeget af V

3. Pia Gjellerup
Udpeget af S

4. Karoly Németh
Udpeget af V

5. Klaus Bach Trads
Udpeget af R

6. Christian Langballe
Udpeget af DF

7. Kirsten Brosbøl (indtrådt i stedet for Karin Gaardsted)
Udpeget af S

8. Gert Eg
Udpeget af V

9. Anne Grete Holmsgaard
Udpeget af SF

10. Ingelise Bech Hansen
Udpeget af EL

11. Keld Holm
Udpeget af KF

12. Karen J. Klint
Udpeget af S

13. Karen Rønde
Udpeget af V

'Har ikke bedt nogen'
Inger Støjberg har tidligere ved flere lejligheder afvist enhver skyld i sagen, som har fyldt meget de sidste fem år.

- Jeg ved præcist, hvad jeg har gjort. Jeg har ikke bedt nogen om at gøre noget ulovligt,. sagde hun i sommer.

- Det har været diskuteret i over fem år, og der er ikke en eneste dag i de fem år, hvor jeg ikke har tænkt på den sag og de piger, lød det fra Støjberg.

Inger Støjberg har netop lavet en betalings-hjemmeside om rigsretssagen, som skal danne en 'folkeklub', annoncerer hun på ny hjemmeside. Det koster 25 kr. at få skatteborgerbetalte Støjbergs syn på sagen løbende.

Den seneste rigsretssag var mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K), som i 1995 blev idømt fire måneders betinget fængsel i sagen om, at tamilers sager om familiesammenføring blev sat i bero i strid med loven.

FAKTA: Størstedelen af rigsretssager er endt med frifindelse

Her kan du se de tidligere rigsretssager:

* Mod Anders Sandøe Ørsted med flere. Afgørelse 27. februar 1856: Frifundet.

* Mod Andreas Frederik Krieger med flere. Afgørelse 13. juni 1877: Frifundet.

* Mod C.C. Hall og Jens Jacob Asmussen Worsaae. Afgørelse 4. oktober 1877: Begge frifundet.

* Mod J.C. Christensen og Sigurd Berg. Afgørelse 17. juni 1910:J.C. Christensen: Frifundet.

* Sigurd Berg: Bøde på 1000 kroner eller 60 dages fængsel.

* Mod Erik Ninn-Hansen. Afgørelse 22. juni 1995: Fire måneders betinget fængsel med et års prøvetid.

Kilde: Folketinget.

Ingen rygende pistol
Der blev ikke fundet en 'rygende pistol', da Inger Støjberg tidligere blev afhørt af Instrukskommissionen. Den blev nedsat for at gennemgå forløbet, der førte til adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Men ifølge vidneudsagn fra embedsmænd blev Støjberg i 2016 advaret om, at det ville være klart ulovligt. Så kommissionen tilsidesatte den tidligere udlændingeministers forklaring og gav hende skylden for adskillelsen af de over tyve par.

Men den fandt ikke en direkte ordre fra Støjberg. Det ventes at være fokus, når rigsretssagen går i gang i dag.

Alligevel var Inger Støjbergs tidligere parti Venstre med til at sende hende i Rigsretten, da et stort flertal i Folketinget stemte for dette.

OVERBLIK: Sagen der fik Støjberg stillet for en rigsret

Næste akt i den såkaldte instrukssag finder sted mandag.

Her kommer Instrukskommissionen med sin sidste delberetning af forløbet, hvor den tidligere udlændingeminister Inger Støjberg ifølge vidner gav en ulovlig instruks i 2016 om at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Sagen har ført til, at Støjberg, som i dag er løsgænger i Folketinget, skal for den blot sjette rigsretssag i danmarkshistorien.

Bliv klogere på forløbet her:

* Berlingske bringer i januar 2016 en nyhed om mindreårige asylansøgere, der er gift og bor med en voksen. Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) meddeler straks, at hun vil forhindre det.

* 9. februar 2016 godkender Støjberg internt et notat om, at der kan være par, som ikke kan adskilles. Det kom først frem fire år efter, at sagen begyndte.

* I en pressemeddelelse udsendt 10. februar 2016 får Udlændingestyrelsen dog besked om, at alle asylpar skal adskilles, hvis den ene part er under 18 år.

* Udlændingestyrelsen begynder at adskille alle par, men forelægger ministeriet nogle sager, hvor styrelsen mener, at det vil være ulovligt at foretage adskillelse.

* Instruksen er siden blevet betegnet som ulovlig af Folketingets Ombudsmand. En adskillelse ville kræve en individuel vurdering af de pågældende par.

* Ombudsmanden kunne ikke komme videre uden egentlige afhøringer. Derfor nedsatte et politisk flertal i november 2019 en kommission til at undersøge sagen.

* Støjberg afviste først, men har siden erkendt, at hun blev advaret om, at parrene havde ret til en individuel vurdering, før hun udsendte pressemeddelelsen. Da der ikke blev udsendt andet skriftligt materiale, kom den til at fungere som en instruks om at adskille asylpar, hvilket var ulovligt.

* Støjberg og afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen har forklaret, at Udlændingestyrelsen blev mundtligt orienteret om, at der skulle tages hensyn til loven i adskillelserne. Det har andre embedsmænd afvist og interne mails sået tvivl om.

Kilde: Instrukskommissionen.

Lyt til 'Ingen kommentarer'

 

Ingen kommentarer - en podcast født i afmagt

Ekstra Bladets politiske podcast med journalist Brian Weichardt og politisk kommentator Joachim B. Olsen.

Lyt til alle afsnit gratis her.

OVERBLIK: Det har kommissionen afdækket om Støjberg

Der er fredag et forberedende retsmøde i rigsretssagen mod Inger Støjberg, der er tiltalt for i 2016 at have adskilt asylpar, selv om det var 'klart ulovligt'.

Der blev ikke fundet en 'rygende pistol', da Instrukskommissionen kom med sin beretning af Støjberg. Men ifølge vidneudsagn fra flere embedsmænd blev Støjberg advaret.

Så kommissionen tilsidesatte den tidligere udlændingeministers forklaring og gav hende skylden for adskillelsen af de over 20 par.

Det ventes at være fokus, når sagen går i gang til september.

Få et overblik over kommissionens konklusioner her:

* Var instruksen ulovlig?

Instrukskommissionen har fundet, at instruksen var 'klart ulovlig'. Den bestod både af en pressemeddelelse om undtagelsesfri adskillelse og et opkald til styrelsen fra ministeriet.

Instruksen var ifølge kommissionen uden lovhjemmel og i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 og Børnekonventionen.

Der er blevet administreret ulovligt efter instruksen fra 10. februar 2016 til mindst 1. juli samme år.

* Vidste Inger Støjberg, at instruksen var ulovlig?

Kommissionen konkluderer, at Inger Støjberg var vidende og advaret om, at en adskillelse af alle asylpar ville være i strid med loven.

Det er dog ikke fundet bevist, at Inger Støjberg 'direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven'.

Det er dog fundet, at ministeren 'klart tilkendegav', at hun ville have en ordning uden undtagelser.

Hun fastholdt det ønske over for sit embedsværk trods 'flere mundtlige advarsler fra embedsværket om, at en undtagelsesfri ordning ikke ville være lovlig'.

* Holder Støjbergs notatforsvar?

Inger Støjberg selv har i sin forklaring henvist til et notat, hun havde godkendt dagen før instruksen, om at der skulle foretages en individuel vurdering af de par, der skulle adskilles.

Notatet kendte offentligheden ikke til, før det blev frembragt under sagen.

Kommissionen har dog tilsidesat hendes forklaring. Notatet mistede ifølge kommissionen sin betydning, da den klare instruks om ikke at lave individuelle vurderinger kom dagen efter.

* Vildledte Inger Støjberg Folketinget?

I 2016 blev Inger Støjberg indkaldt til en lang række samråd om sagen. Hun har efterfølgende sagt, at svarene under disse samråd skulle ses som politiske udmeldinger.

Ifølge kommissionen fik Folketinget en 'urigtig eller vildledende' beskrivelse af forløbet.

Det konkluderes, at flere af Inger Støjbergs udtalelser om, hvordan instruksen rent faktisk blev udført, gav et andet indtryk af ordren, end det der var kommunikeret til styrelsen.

Støjberg har tidligere sagt, at hun har reddet fire mindreårige asylansøgere, som var gift med ældre mænd. Men det afviser kommissionen.