Nu skal Trump og Erdogan mødes

De to præsidenter mødes i næste uge for at tale om terrorbekæmpelse og offensiv mod kurdere i Syrien

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Følg Politik

USA's præsident, Donald Trump, og hans tyrkiske modstykke, Recep Tayyip Erdogan, har aftalt at mødes i Washington 13. november.

Aftalen blev bekræftet onsdag i en telefonsamtale mellem de to præsidenter.

Det oplyser en talsmand for den tyrkiske regering.

Mødet har været planlagt i nogen tid, men Erdogan såede tidligere på ugen tvivl om mødet.

Det skyldtes blandt andet, at flere medlemmer af den amerikanske kongres har krævet nye sanktioner mod Tyrkiet.

Samtidig har Repræsentanternes Hus vedtaget en resolution, der anerkender det armenske folkedrab af Det Osmanniske Rige under Første Verdenskrig.

Putin og Erdogan indgår ny aftale om Syrien

Tyrkiet, der opstod som selvstændigt land efter Osmannerrigets opløsning, benægter på det kraftigste folkedrabet.

Erdogan og Trump fik dog talt om eventuelle uenigheder, og dermed er der altså grønt lys for mødet i næste uge.

Ifølge Reuters' kilde i den tyrkiske regering har Trump og Erdogan et godt forhold. Det har USA's kritik af Tyrkiets militæraktioner mod kurdere i det nordlige Syrien ikke ændret på.

Donald Trump bekræfter på Twitter, at han vil tage imod den tyrkiske præsident i Washington.

Her skal de to præsidenter diskutere situationen i Syrien, terrorbekæmpelse og angrebene på kurdere, skriver Donald Trump blandt andet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU