Nu vil Elbæk hæve prisen på kød: Så meget skal det koste

Hvis det står til Alternativet, skal prisen på kød sættes op, så vi kan gøre mere for klimaet

Hvis det står til Uffe Elbæk og Alternativet, skal det koste meget mere at spise kød for danskerne. Foto: Ernst Van Norde
Hvis det står til Uffe Elbæk og Alternativet, skal det koste meget mere at spise kød for danskerne. Foto: Ernst Van Norde

Det kan snart blive dyrere at købe en omgang hakket oksekød, hvis det står til Alternativet. Det fortæller Uffe Elbæk til DR.

Den glade miljøaktivist ser nemlig gerne, at alt slags kød skal have en prisstigning på 17 kroner per kilo, fordi det kan være med til at hjælpe klimaet i den rigtige retning.

- Formålet er selvfølgelig, at vores produkter skal have den pris, der svarer til det klimaaftryk, de har. Nu starter vi med kødet, fordi kødproduktionen er noget af det mest CO2-udledende, vi overhovedet har, siger formanden for Alternativet til DR.

Uffe Elbæk har rejst over dobbelt så meget, som konkurrenterne har rejst tilsammen.
Foto: Ritzau Scanpix Politik - 1. nov. 2018 - kl. 21:17 Alternativets klimafrelser: Rejser fire gange jorden rundt

 

Håber på et mindre forbrug
På nuværende tidspunkt kan han dog ikke sige noget om, om en prisstigning kommer til at have betydning for, hvor meget okse, kalve og lammekød, danskerne kommer til at spise, men han håber på, at det vil få forbruget til at falde.

-  Jeg er ikke ude på, at folk ikke skal spise kød som sådan, men vi spiser for meget kød. Mit håb er, at danskerne vil begynde at spise mindre kød, men bedre kød, fortæller han til mediet.

Gælder international aftale
Ifølge Uffe Elbæk kommer Danmark aldrig i mål med den klimaaftale, der blev indgået i Paris, hvis vi ikke laver en ændring som prisstigning på kødet.

- Så det er en bunden opgave, og vi oplever det som et generationssvigt, hvis vi ikke går i gang nu. Jeg tænker på mine børn og børnebørn, når jeg foreslår det her, siger han.

Synes du, det er en god ide at hæve prisen på kød?

Se resultat

Synes du, det er en god ide at hæve prisen på kød?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: Alternativets gruppeformand: - Jeg spiser kød og flyver jævnligt

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen