Nul gange på 100 dage: Nu lukker Trump munden på kritikkerne

Trump er taget på rundrejse efter hård kritik af manglende udlandsbesøg. På den første del af rundrejsen er han ledsaget af sin ældste datter, Ivanka Trump, og sin svigersøn

Se Trumps ankomst her (Video: AP)

Trump har tidligere fået heftig kritik for ikke at have besøgt et eneste land på sine første 100 dage som præsident. Men nu tager Trump på en større rundrejse. Han vil de kommende dage besøge fem lande. Første stop er Saudi-Arabien.

Rød løber
Den røde løber blev rullet ud, da præsident Donald Trump lørdag landede i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.

Få minutter efter det amerikanske præsidentfly var landet klokken 9.50 (klokken 8:50 dansk tid) gik Trump og hans kone Melania, der var klædt konservativt i sort, men som ikke havde tildækket sit hår, side om side hen til Saudi-Arabiens kong Salman. De udvekslede begge håndtryk med kongen.

Trump skal søndag tale til et halvt hundrede arabiske og muslimske politiske ledere i det ultrakonservative kongedømme.

Trump er på den første del af turen ledsaget af sin første datter og rådgiver, Ivanka Trump, og sin svigersøn, Jared Kushner.

Vil opmuntre
Under sit besøg i Saudi-Arabien vil den amerikanske leder forsøge at opmuntre staterne ved Den Persiske Bugt til at danne en Nato-lignende styrke for Mellemøsten. Det siger højtstående kilder i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der var forud for Trumps ankomst tale om, at Sudans præsident, Omar al-Bashir, som er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, ville være til stede ved topmødet i Saudi-Arabien.

Amerikanerne var imod hans tilstedeværelse, og Bashir meddelte fredag, at han ikke ville komme til Saudi-Arabien.

Bashir har undgået anholdelse, siden han blev efterlyst i Haag i 2009. Han er anklaget for krigsforbrydelser i den vestlige sudanesiske region, Darfur, hvor op mod 400.000 mennesker mistede livet fra 2003 til 2010. To til tre millioner mennesker blev fordrevet.

1 af 5 Foto: AP
2 af 5 Foto: AP
3 af 5 Foto: AP
4 af 5 Foto: AP
5 af 5 Foto: AP
184 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere