Ny aftale udvider indsats mod parallelsamfund

Aftale øger antallet af boligområder, hvor der kan sættes ind for at forhindre "parallelsamfund"

Foto: Jens Dresling / POLFOTO
Foto: Jens Dresling / POLFOTO

Regeringen har indgået en ny aftale om bekæmpelse af såkaldte parallelsamfund med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.

Aftalen skal være med til at sikre, at beboere med ikke-vestlig baggrund højst vil udgøre 30 procent i alle boligområder i Danmark i 2030.

Med aftalen udvides antallet af boligområder, der kan blive genstand for en særlig indsats for at sikre en blandet beboersammensætning. Det sker ved at fokusere på områder, der er i risikozonen for at udvikle sig til 'parallelsamfund'.

Centralt i aftalen er indførelsen af en ny kategori af boligområder kaldet 'forebyggelsesområder'.

Det er boligområder med mere end 1000 beboere, der risikerer 'at blive udsatte som følge af høj kriminalitet, lav uddannelse, lav indkomst, lav beskæftigelse og en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund'.

- Det er helt afgørende, at vi politikere gør, hvad vi kan for at forhindre fremvæksten af nye parallelsamfund. Derfor er jeg meget glad for, at alle partierne bag parallelsamfundsaftalen også er med i aftalen om de nye forebyggelsesområder, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Med aftalen åbner partierne for, at myndighederne fremover vil kunne anvende en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundslovgivningen fra 2018.

Det betyder blandt andet, at boligsøgende i arbejde eller uddannelse får fortrinsret til boliger i områderne. Der vil også ske en stramning af reglerne for kommunal anvisning til områderne.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Beboerne på Lundtoftegade i Nørrebro forsøgte i efteråret at heale deres område af ghettolisten.

Og som det måske mest kontroversielle bliver det fremover også muligt at godkende 'strategisk nedrivning' i forebyggelsesområderne.

Det kan ske, hvis der er ønske om 'byudvikling eller omdannelse' i boligområderne.

Aftalen indebærer også, at alle kommuner fremover kan indgå frivillige aftaler uden tidsbegrænsning med private udlejere om kommunal anvisning til deres boliger.

Venstres boligordfører Heidi Bank mener, at aftalen er en god overbygning på indsatsen fra den tidligere regering ledet af Venstre for at bekæmpe parallelsamfund:

- Vi glæder os over, at vi fik kæmpet regeringens alvorlige indgreb i den private ejendomsret ud, men i stedet fået slået fast, at aftalen ikke må resultere i social eksport over kommunegrænserne. Det er også centralt, at vi med aftalen har fået fokus på at udnytte den eksisterende almene boligmasse bedre, siger Heidi Bank.

Med aftalen får boligområder nu fem år mod tidligere fire år til at vende udviklingen, før området skal 'omdannes'. I aftalen afsættes der 500 millioner kroner af Landsbyggefondens midler.